Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1844-05-22)

Rom, den 22de Maj 1844.

Kjære Forældre!

NB. Dette Brev er blot for Eder selv og tør ikke vises nogen.

Strax efter at jeg havde afsendt mit sidste Brev til Eder, modtog jeg Faders Brev af 30te Marts, som naturligviis bedrøver mig at læse om vor kjære Moders Sygdom, saameget mere, som jeg slet ikke havde ahnet det mindste derom. Et Par Dage var jeg i slet Humeur derover, men søgte at trøste mig med det Haab, at det igjen er vel overstaaet og ingen Fare; hvorfor jeg beder Moder endelig at være saa forsigtig som mulig, for at intet Tilbagefald skal s. 89 kunne komme. — Dog, jeg har nogle smaa Lægemidler for Moder, som jeg nu vil til at anføre. Nemlig den 18de i denne Maaned fik jeg fra Posten sendt en Billet, hvori jeg anmodedes om at møde selv paa Posthuset for at modtage et Brev, som var ankommet; jeg gik den næste Dag derhen og hentede — meget nysgjerrig — mit Brev, som var fra - - Leipzig. Jeg aabnede det, og hvad indeholdt det? Fra Directionen for „Gewandhaus-Concerterne“ en Anmodning om at overtage Musikdirecteurens Post for Concerterne i Leipzig. Gagen er 700 Daler dansk om Aaret fast, foruden Timer i Musikconservatoriet, som bliver aparte betalt, At jeg strax skrev tilbage, at det vilde være mig en stor Fornøielse at modtage denne Post, kan I vel begribe, da det tillige er en meget ærefuld Post, som Mendelssohn har havt i 6 eller 7 Aar. Jeg indseer nu meget vel, at Moder — omendskjønt jeg veed, at hun af ganske Hjerte glæder sig over min Lykke — dog ikke er saa ganske vel tilfreds og frygter, at det vil vare meget længe, inden jeg kommer til Kjøbenhavn. Dog kan det være, at hun tager feil i dette sidste; jeg spekulerer nemlig saa smaat paa at gjøre Jer en 8 à 14 Dages Visit i Efteraaret, førend jeg tager til Leipzig. Først naar jeg faar at vide, naar jeg maa være i Leipzig, kan jeg bestemme mig angaaende dette Punkt.

Concerterne pleier dog sædvanlig først at begynde den 1ste October, saa at jeg temmelig kan indrette mig saaledes, at jeg kan gjøre Visitten i s. 90 Slutningen af August. I alle Tilfælde vil jeg tilbringe næste Sommer (1845) i Kjøbenhavn. Angaaende Tillæget, som Fader vel har spurgt Collin om, haaber jeg, Fader har skrevet. Hvis Fader ikke endnu har skrevet, da skal Adressen forandres, som den staar i Slutningen af dette Brev; saaledes skal ogsaa Breve adresseres herefter, indtil jeg opgiver en ny Adresse, da jeg i Slutningen af denne Maaned eller den 1ste eller 2den Juni reiser til Neapel. Naar jeg har faaet dette Brev og faaet Underretning, om jeg faar Tillæg eller ei, skriver jeg strax til Collin og fortæller ham, at jeg har modtaget Engagement i Tydskland, hvilket jeg haaber ikke kan tages fortrydeligt op, da jeg i Kjøbenhavn ikke seer Mulighed for nogen som helst Ansættelse i de første 5—6 Aar.

Thorvaldsens Død har jeg hørt og læst meget om, og der er talt meget derom i denne Tid af alle os danske her. Vi er nemlig hver Dag sammen til Middag og Aften 16—20 danske, deels Malere, deels Studenter og andre Personer. Gamle Wexschalls * ) Død har ikke frapperet mig saameget, da han jo var en gammel, svag Mand. — — — Hils Frederik Høedt, som I jo gjerne kan fortælle lidt om dette Brevs Indhold, da jeg veed, at det vil glæde ham at høre, dog maa han ikke fortælle igjen; højst paa Frederiksberg kan han hviske lidt derom. Andre maa ikke endnu vide det. Mit Portrait skal jeg, hvis I ikke allerede har faaet det, saa snart som s. 91 mulig sende. — — — Som meget vigtigt paalægger jeg Fader: at lade Frederik Høedt faa denne Adresse og lade ham skrive den. Slutteligen vil jeg blot tilføie, hvad mig selv angaar, at jeg befinder mig særdeles vel, og morer mig særdeles fortræffelig; det eneste, der gjør mig lidt urolig, er stakkels Moders Sundhed, dog ville vi haabe, at hun (næst højere Bistand og egen Omsorg) vil kunne, sund og frisk, aabne sine Arme, for at trykke til sit Hjerte sin

hende stedse
højtelskende Søn
N. W. GADE.

Dette Brev er maaske lidt usammenhængende, men jeg har været temmelig beskjæftiget med Breve i denne Tid, saa at jeg maatte farte det af i Hast.