Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1844-06-28)

Neapel, den 28de Juni 1844.

Kjære Forældre!

Den 4de i denne Maaned ankom jeg hertil efter en højst behagelig Reise i Følge med 1 dansk og 3 svenske Mænd. Jeg kan ikke beskrive Jer, hvor Naturen her er guddommelig; fra mine Vinduer (jeg boer i Santa Lucia) seer jeg lige overfor migs. 92Vesuv, under mig Moloen eller Strandbredden, (hvor der til langt ud paa Natten er Støj og Spektakel med Fiskere, Østershandlere, Lazzaroner o. s. v. ), lige for mig er Havet udbredt, hvorpaa der vrimler af Fartøjer og Fiskerbaade. En overordentlig Nydelse har jeg ogsaa havt af nogle Udflugter i Omegnen, i Forening med mine Reisefæller. Saaledes besøgte vi den 9de tvende af Lava begravne Stæder, Pompeji og Herculanum, hvoraf den første nu tildeels er udgravet. Disse Stæder blev ødelagte 79 Aar efter Christi Fødsel; man seer endnu i Husene Malerier paa Murene, Brolægningen paa Gaderne, desuden har man fundet meget Guld og Sølv, samt Redskaber, Pander og Potter, ja endogsaa Brød, Æg, Kager etc.

Den 12te Juni var jeg i Bajæ (omtrent 2 à 3 Miil fra Neapel), hvor man saavelsom paa Veien derhen hvert Øieblik træffer paa gamle Ruiner, enten Templer, Bade eller andre Bygninger; i en underjordisk Hvælving (Sybille Grotten) maatte vi hver hænge os paa Ryggen af en Karl, der vadede omkring i Vand til Knæerne; et Par Fakler tjente til Belysning. Et andet Sted ved „Neros Bade“ maatte vi klæde os ganske af, for igjennem en i Klippen indhuggen, smal Gang at promenere i en frygtelig Hede ned til en varm Kilde, hvori Vandet er saa varmt, at man kan koge Æg deri. Den 13de Juni hvilede vi os ud i Neapel og saae om Eftermiddagen en stor Kirkefest og Procession igjennem Gaderne; den 14de begav vi os igjen paa Reise til Salerno, Pæstum (den 15de), Amalfi (den 16de og 17de),s. 93herfra deels til Æsels, deels til Fods over Bjergene til Castellamare (den 18de), Sorrento (den 19de og 20de), herfra i en Baad til Capri (den 21de, 22de og 23de), hvor vi blandt andre Mærkværdigheder saae den blaa Grotte, som er høist interessant. Den 24de gik vi tilbage over Sorrent og Castellamare til Neapel. Denne Tour var ganske overordentlig deilig; man kommer i Dalene igjennem lutter Viinhaver eller Orangeskove (Appelsinerne staar netop i denne Tid i fuld Flor; den guldrøde Frugt imellem de mørke Blade seer fortræffelig ud. ) Naar man gaar over Højderne og Bjergene, seer man de yndigste Landskaber under sig og i Baggrunden det himmelblaa Middelhav.

Igaar (den 27de) var jeg paa Vesuv. Vi gik derop om Eftermiddagen og ventede et Par Timer, til Solen gik ned for at see Bjerget ved Maaneskin. Da det blev mørkt, saae man først ret, hvor han spruttede ligesom Raketter i Luften med mægtige Knald og Røgskyer ganske ildrøde. Opgangen fandt jeg ikke saa besværlig, som man i Almindelighed fortæller om; jeg har været meget mere fatigeret ved at bestige andre Steder. — — Den 3die Juli agter jeg, i Forening med to svenske Herrer, som jeg bor sammen med, at reise herfra til Livorno og Florent s. Paa sidste Sted bliver jeg rimeligviis 8 Dage eller mere. Derfra gaar jeg til Majland og igjennem Schweiz. Da jeg ikke veed, hvorlænge jeg bliver paa noget Sted, saa beder jeg Jer ikke at skrive, før jeg siger til. Jeg skal nok lade høres. 94fra mig som sædvanlig. Angaaende hvad jeg i mit sidste Brev ytrede, kan I forlade Jer paa. Fader skal ikke oftere tale med Collin om det tidt omtalte Tillæg til Stipendiet.

Jeg befinder mig saa skrækkelig godt og haaber endnu at nyde endeel af Italiens Herligheder i den korte Tid, jeg har tilbage at være her. Dog maa I ikke tro, at jeg for Italien har glemt Danmark eller Vennerne der. Nei, tvertimod, jeg glæder mig tidt ved Tanken om snart at gjensee Eder, kjære Forældre, mit kjære Land, mine Venner, Bøgeskovene og Sundet. Nei, alt dette har de dog ikke i Italien. Lev indtil den Tid vel! Ret vel!

Eders stedse hengivne Søn
NIELS W. GADE.