Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1844-07-31)

Kjære Forældre!

Jeg kan tænke mig, at I ret har længtes efter at vide, hvor i Evropa jeg egentlig for Øieblikket er. Ikke mindre har jeg Længsel efter at høre fra Eder, da jeg nu saalænge — paa Grund af den hurtige Tilbagereise kunde jeg jo ikke opgive noget Sted, hvortil der kunde sendes mig Brev — ikke har faaet Efterretning fra Eder. Jeg befinder mig, Gudskelov, meget vel efter mine mange og lange Land- og — Søreiser over høje Bjerge og dybe Dale. Nu skal hele Reisebeskrivelsen følge. Den s. 95 8de Juli reiste jeg med Dampskib fra Neapel — i Selskab med mine to Svenskere — til Livorno, hvor vi ankom den 11te Juli, og kjørte strax med Dampvogn til Pisa, som vi om Eftermiddagen og den følgende Formiddag besaae. En herlig Kirke, det bekjendte skjæve Taarn og Kirkegaarden (Campo santo) er højst mærkelige og interessante Ting. Om Eftermiddagen (den 11te Juli) kjørte vi til Florentz. Denne Stad er i Besiddelse af Kunstsager, især Malerier af de største Mestre, og det ikke faa. Jeg forblev derfor her til den 19de Juli, for at gjøre mig fortrolig med alle disse Skatte, og reiste derpaa til Majland med Vetturin — her faldt Svenskerne fra — over Bologna (den 20de Juli), Modena — hvor jeg overnattede — Parma (den 21de) 2det Nattequarter — og kom til Majland den 22de Juli. Jeg bestemte mig at blive her et Par Dage, deels for at udhvile, deels for at see mig om i Staden. Domkirken er et Mesterværk af Architectur; naar man kommer op paa Kirkens Tag, er man som i en Skov af Taarne, Statuer, Ornamenter, Buer o. s. v., og mærk vel, hele Kirken indvendig og udvendig er af fuldt hvidt Marmor. Reisen videre frem gik for sig den 24de Juli, igjennem Lombardiet, langs med den yndige Comosø til Schweiz, over Gothardsbjerget, hvor der endnu hist og her laa Snee og var temmelig koldt. Landeveien, som bestandig gaar op og ned af de højeste Bjerge, er overordentlig kunstig anlagt, og man har hvert Øieblik en ny Udsigt imellem Bjergene og til de utallige Vandfald, som her findes.

s. 96 Efter at have passeret „Teufelsbrücke“ og nogle Søer, kom jeg til Alttorf og gik strax med Dampskib over „Vierwaldstätter-Søen“ — en stor prægtig Sø, mærkelig ved „Wilhelm Teils Capel“, som findes ved en af Bredderne — til Luzern, hvor jeg overnattede (den 25de Juli). I Luzern er et herligt Monument over de faldne Schweizere af Thorvaldsen. Den følgende Dag kjørte jeg til Basel med Diligencen (den 26de Juli). Her blev jeg en Dag længer, end jeg ønskede, paa Grund af min Fod, som jeg ved Udstigningen havde stødt lidt paa Vogntrinet. Jeg blev heele Dagen paa mit Værelse, badede Foden med Spiritus og componerede for Tidsfordriv en heel Hoben. Den 28de Juli kom jeg med Dampvognen til Strasburg, saae den gamle Domkirke, steg op paa dens Tag, gik paa Theatret for at høre en fransk Opera, som var særdeles slet. Om Aftenen var Münstertaarnet i Anledning af Julidagene illumineret med bengalsk Ild. Saamænd! Aaja! — Den 29de Juli rullede jeg paa Dampskibets Hjul fra Strasburg til Tydskland efter at have kastet et forelsket Blik tilbage paa Schweitzes Skjønheder, hvoraf jeg dog kun har seet den mindste Deel, da den taagede Luft forhindrede mig i at bestige Rigibjerget — hvorfra man har en fortryllende Udsigt over Bjergene. Rhinen udbredte nu sit vaade Silkeflorstæppe under mig, og Dampskibet svævede let og i brusende Fart derhenover til Staden Mainz, hvor jeg overgav mig i Søvnens Arme til næste Dag.

s. 97 Her har vor Landsmand Thorvaldsen sat Guttenberg og sig selv et herligt Minde. Fra Mainz (den 30te Jnli) næste Dag til Cöln. Dette Stykke af Rhinen er over al Beskrivelse romantisk. Floden er temmelig smal, til begge Sider høje Viinbjerge og paa Toppene af disse ligger Ruiner af gamle Ridderborge henstrøede. Jeg glædede mig af ganske Hjerte paa denne Tour, da Rhinen altid har været mig et Længsels Maal, som jeg nu seer opfyldt og har fundet over min Forventning. Cöln er ret en hyggelig Stad, hvor jeg gjerne var bleven længere. Den 31te Juli kom jeg med Dampskib til Düsseldorf — og her sidder jeg nu (Kl. 10 Aften) og lader Pennen gjøre Krumspring paa Papiret, og tænker i det samme tilbage paa alle de Nydelser, jeg i dette sidste Aar har havt. At reise! I kan tro, det er en stor Lykke, naturligviis kun under heldige Omstændigheder, og hvad dette angaar, da kan jeg kun ønske enhver dem, som jeg har havt. — — — — — Dette Brev maa ellers være meget interessant at læse for Eder, derfor skal I ogsaa til Gjengjæld skrive mig et igjen, og det lige saa snart, som I har faaet dette tillivs, og det maa være vist. Blot et Par Ord, jeg beder ret meget derom, blot hvordan Fader og Moder har det, ikke sandt? Men skriv strax! — Jeg veed ikke, hvor mange Dage jeg bliver i Düsseldorf, da jeg har en god Ven her, Musikdirectør J. Rietz, som jeg gjerne vilde være sammen med nogle Dage, derpaa gaar jeg til Hamburg, hvor jeg ogsaa bliver s. 98 kort Tid, derpaa gaar jeg til — ja gjæt nu eengang — hvor jeg ogsaa vil træffe gode og kjære Venner. Lev vel! Leb wohl! a revedirla! à revoir!

NIELS W. GADE.