Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1846-04-02)

Leipzig, 2den April 1846.

Kjæreste Forældre!

Mit sidste Brev fra forrige Maaned har I dog forhaabentlig bekommet; i næste Brev beder jeg Eder underrette mig derom, samt om Maries Confirmation, hvortil jeg endnu engang gratulerer. Jeg har imidlertid oplevet en stor Glæde, ja jeg kan næsten sige Triumf, med et nyt stort Arbeide, som første Gang opførtes i en Concert for de Fattige, Mandag d. 23de Marts og gefalt saa overordentlig, at det atter opførtes Torsdagen derpaa, d. 26de i den sidste Abonnementsconcert. Alle har fundet det godt og erklæret det for det bedste, hvad jeg endnu har componeret. Derom mere en anden Gang, jeg skriver nu i al Korthed. Concerterne er godt endte, jeg har nu blot iovermorgen en offentlig Examen i Conservatoriet tilbage. Denne Maaned ud bliver jeg endnu i Leipzig og gjør da sandsynlig en lille 14 Dags Reise for at faa Legemet i Bevægelse, efter den meget Stillesidden. Det er ogsaa mulig, at jeg reiser directe til Kjøbenhavn, derom er jeg endnu ikke ganske enig med mig selv. Naar Fader seer Erslev, da maa Fader hilse ham mange Gange, jeg ønsker af ganske Hjerte Lykke til hans nye Foretagende. ^*Erslev havde nemlig aabnet en Musikhandel i Forening med Horneman.) De Sager, som han tilsendte mig, har jeg ogsaa rigtig imodtaget og besørget efter hans Ønske til en Musikhandlers. 114„Klemm“ her i Leipzig. Vil Fader ikke forglemme at sige ham Navnet. Berggreen beder jeg iligemaaade at hilse ret meget, jeg har anbragt hans Sager paa rigtigt Sted, og med det allerførste vil jeg skrive ham selv det nærmere. Musikhandler Olsen har skrevet mig til, om at udgive et lille Stykke af salig Weyse, for Claver og Fløjte, men hvortil jeg meget fraraader ham, da han efter min Mening, hverken gjør Weyse eller sig selv, nogen Tjeneste dermed, dersom Weyse havde villet udgive det, da var det nok skeet, medens han levede. Olsen kommer rimeligviis til Leipzig i Slutningen af denne Maaned, saa at jeg selv kan tale med ham derom, dog var det mig kjært, om Fader vilde sige ham min Mening derom. Jeg sender Eduard Helsted min hjærteligste Lykønskning til hans Bryllup, maaske kommer jeg tidsnok til at overvære det. Carl Helsted har jeg mange Ting at sige, som vilde være for vidtløftig for dette slette Papir at udvikle, indtil da byder jeg ham min Hilsen!

Tag mig ikke ilde op, kjære Forældre, at jeg paabyrder Eders eller rettere mine Breve saamange udenoms Sving, men I veed nok, jeg ikke er en stærk Skriver, og desuden, nu har I jo mig snart lyslevende, saa kan vi passiare desto mere om vore Sager. Jeg venter et Brev fra Eder om, hvorledes Confirmationen løb af, samt, hvad I syntes om de Planer, jeg i sidste Brev omtalte.

Madam Nielsen, den kjære, gode Kone, hars. 115skrevet mig til, og jeg skammer mig ved at tilstaa, at jeg endnu ikke har svaret. Lad hende igjennem Høedt hilse mange, mange Gange.

Eders altid den samme hengivne
NIELS W. GADE.