Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1846-12-20)

Leipzigden 20de December 1846.

Kjæreste Forældre!

Af Hjertens Grund ønsker jeg Eder alle: Glædelig Juul, og isærdeleshed glædelig Anden-Juul, vor kjære Moders Fødselsdag, som hun forhaabentlig dog feirer ret velfornøiet og vel tilmode, jeg siger haaber, da jeg ret længe ikke har hørt fra Eder og af den Grund altsaa maa haabe, at alt staar vel til, og at I alle er ved Helsen og Sundhed. Jeg gratulerer min kjære Moder! af ganske Hjerte *), til hendes Fødselsdag, og ønsker hende alt godt, Sundhed. Tilfredshed, kort, alle hendes Ønskers Opfyldelse. Fader og Marie sender jeg ligerviis et dobbelt: Glædelig Juul, glædelig Fest! Hvad mig selv angaar, da haaber jeg ogsaa paa en glædelig Juul, og anden Juledag, saadan henad Aften, da kan I tro, da skal jeg drikke mig et ordentlig Glas Punsch. Først Moders Skaal, og saa Faders og Maries og saa skal det gaa lystigt med Hurrah! Hurrah! Om Formiddagen drikker jeg naturligviis Chocolade, ligesom I derhjemme, paa Geburtsdagen. Klinke kan vi jo rigtignok ikke sammen, men vi tænker, naar vi drikke: Over Land, over Sø og over mange Mile flyve nu vore Tanker og møde hinanden, ikke sandt! naar man selv vil, gives der ingen Afstand, intet Mellemrum her paa Jorden, at man jo kan trænge det sammen til intet. — Jeg har i den senere Tids. 121været ret meget beskjæftiget med forskjellige Sager; en ny Ouverture *) er nu færdig, og kommer med det første til Opførelse; en Sinfonie (Nr. 3) er halv færdig, men bliver dog næppe færdig i denne Vinter, en Operatext **) har jeg faaet, som ogsaa gaar omkring i Hovedet paa mig, og som jeg rimeligviis ogsaa begynder paa at componere, da jeg i lang Tid har arbeidet, omarbeidet, strøget ud og strøget ind paa Texten, men nu har faaet den temmelig efter mit Hoved; — som I seer, har jeg Hovedet fuldt op af mange Slags Ting. — Det værste er, at Tiden gaar mig saa rasende hurtig bort, under alt dette, ja, jeg tænker med Gru paa den næste Februar, jeg bliver da 30 Aar gammel, hu! — Mine Venner her og især Veninder, det vil sige de gifte, trænge med al Gewalt paa og vil partout, at jeg skal gjøre ligesaa, nemlig gifte mig, og det næste Aar, da det ellers (efter deres Mening) aldrig bliver noget af. — Det er meget muligt, de har Ret, at naar de tredive først er forbi, man da let staar Fare for at blive en gammel Pebersvend, som jo rigtignok ikke maa være saa morsomt endda. — Naa, kommer Tid, kommer Raad! Ja, naar jeg næste Aar kommer og besøger Jer, da seer I en gammel Cavalér paa tredive Aar for Eder, dog maa man sige, endnu med et ungdommeligt og ganske behageligt Udvortes.

Slutteligen ønsker jeg Eder endnu en Gang rets. 122glædelige Fester! og haaber snart at faa nogle Linier fra Eder!

Lev vel!

Eders hengivne og trofaste Søn
NIELS.