Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1847-08-16)

Leipzigden 16de August 1847.

Kjæreste Forældre!

I har formodentligen faaet mit Brev med Erslev, naar I modtager dette. Noget synderlig nyt er ikke passeret siden den Tid, Nielsen har været her i to Dage, han lovede mig at ville gaa op til Eder og hilse fra mig, han kommer i Slutningen af Ugen. Jeg spadserede omkring med ham og førte ham i en Have, som slog ham med Forundring til en betydelig Grad, saavel i Henseende til. hvad der var i Haven, som Haven selv. Han fortæller nok derom selv, naar han besøger Eder. For et Par Dages. 130siden samledes her i Leipzig endeel fremmede Musikere, deels for at lære hinanden at kjende, deels for at tale om forskjellige musikalske Gjenstande. Jeg havde aldeles ikke lovet mig noget ud af den hele Historie, men det har dog glædet mig at lære flere nette og venlige Mennesker at kjende. Jeg vilde overtale Nielsen til at blive de to Dage over, men han var ingenlunde at bringe dertil, hvilket jeg ikke kunde fortænke ham i, da han i Berlin ventedes af en Bekjendt, som han ikke havde truffet paa Henreisen; jeg troer ellers, at det morede ham at drive omkring i Leipzig. Glem ikke at hilse ham fra mig.

Hvad mig selv angaar, da kan jeg kun, som sædvanlig, fortælle om, hvor vel jeg befinder mig; i disse Dage har jeg begyndt at bade, det har varet længe, inden jeg har kunnet beslutte mig dertil; i alle Floder er, som bekjendt, Vandet af en meget mørk og smudsig Farve. Jeg har derfor, for at vænne mig dertil, først gaaet hen og seet paa andre, som badede sig, for selv at faa Lyst dertil, og har nu selv begyndt derpaa. — — — — Det forundrer mig, at Høedts Forældre ikke har ladet ham reise med Nielsen — — — — nu lakker det mod Efteraaret, og der reiser nu ikke mange til Bad paa denne Tid af Aaret, saa at jeg frygter for, at der intet bliver af, desværre, thi jeg troer, det vilde være det eneste rigtige for Frederik at gjøre en Reise, ja, jeg troer, det er en aldeles Nødvendighed. Tal dog med de gamle Høedts og forestil dem dette;s. 131dersom der ikke kunde findes nogen, som kunde reise med ham, saa lad ham i Guds Navn reise alene, der er slet ikke nogen Fare derved nutildags. — — — — Glæd mig snart med et Par Linier. Lev vel, kjæreste Forældre! Hils Marie mange Gange!

Eders hengivne Søn
NIELS.

Glem ikke Høedts, hører I!