Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1847-12-19)

Leipzig, den 19de December 1847.

Kjære Forældre!

Min Gratulation til Eder alle. En glædelig Juul! Held og Sundhed tilligemed alt, hvad Eder kjærest er. Min egen kjære, rare Moder bringer jeg endnu aparte: En hjertelig Lykønskning * ) til Geburtsdagen. Jeg vilde have sendt Moder nogle Presenter med ovenstaaende Juletræ ** ), men vidste ikke ret, hvad der egentlig kunde være bedst passende, derfor sender jeg blot Juletræet og beder Moder efter Behag at pynte paa det. Dog har jeg et Par Julegaver i Baghaanden, som jeg tænker, Moder og Fader heller ikke syntes saa ilde om. Min nye Sinfonie Nr. 3 opførte jeg første Gang i Concerten den 5te December. Den har behaget til en Grad, som længe ikke er blevet noget nyt Stykke tildeel. I Generalprøverne var den halve Sal fuld af Tilhørere. og allerede her var almindelig Henrykkelse. Det udbredte sig nu, at den nye Sinfonie skulde være særdeles fortræffelig. I selve Concerten blev jeg modtaget med et længe vedholdende Applaudissement, da jeg traadte frem for at dirigere min Sinfonie, som gjentog sig efter hver Sats. Det var almindelig Ønske at høre den i den næste Concert endnu engang; det er her ikke Skik og Brug at opføre en ny Sinfonie 2 Gange i een s. 135 Vinter, derfor har jeg ikke opfyldt dette Ønske. Dog har jeg lovet at opføre den i Januar Maaned i en Concert, som vor Concertsangerinde giver i Concertsalen. Jeg har vundet et nyt Slag, en ny Seier. Kjæreste Forældre, tak Gud med mig for al den Godhed, han lader mig vederfares; jeg er saa lykkelig som vistnok kun faa, og med Fortrøstning og Tillid kan jeg see Fremtiden imøde, som jeg haaber, vi tilsammen skulle vandre.

Nu har jeg en meget vigtig Sag at meddele Eder, hvorom jeg snarest mulig ønskede at vide Eders Mening. Tingen er nemlig denne: for et Par Dage siden modtog jeg et Brev fra Stockholm, hvori Baron Hamilton (Directeuren for Theatret i Stockholm) skriver, at Capelmester Berwald formedelst Alderdomssvaghed fratræder sin Tjeneste den 1ste Juli næstkommende Aar, og nu adspørger han mig, (efter at have raadført sig med Jenny Lind), om jeg vilde overtage denne Post. Gagen er 1500 preussiske Daler, dersom jeg ikke er tilfreds dermed, skal jeg sige ham mine Betingelser, altsaa, naar jeg vilde, kan jeg vel regne paa 2000 preussiske Daler, altsaa i danske Penge omtrent 2600 Rigsdaler. Hvad mener I dertil? Jeg ønskede gjerne først at høre Eders Mening derom, skriv mig altsaa strax et Par Linier. Hvad mig angaar, da er min Mening, at det vilde bringe mig for langt bort fra Tydskland, hvor jeg nu er kommen saa godt ind i det, dog hermed mener jeg ikke, at jeg for bestandig vil blive her, men at jeg, naar jeg forlader s. 136 Leipzig, kun gaar til Kjøbenhavn. Naa, hvem veed naar! Hvad siger I nu til alle disse Nyheder? Det er noget paa eengang det! Endnu kan jeg fortælle Eder, at Hans Majestæt Kongen af Sachsen fornylig har beæret os med sin høje Nærværelse i Concerten. Han var særdeles tilfreds og naadig. At jeg under disse Omstændigheder befinder mig vel, forstaar sig af sig selv. Lev nu vel, kjæreste Forældre!

9*

Eders Eder hengivne
og højtelskende trofaste Søn
NIELS W. G.

Lille Marie beder jeg ogsaa hilse en glædelig Juul! Skriv mig snart! Hils alle mine kjære Venner og bring dem alle [Ønsket] om en glædelig Juul fra mig. Frederik og Wiehe to Gange hver. Farvel!