Danmarks Breve

BREV TIL: Laura Mathilde Margrethe Stæger FRA: Niels Wilhelm Gade (1869-uu-uu)

Torsdag Morgen.

Mathilde !

Naa da — hør saa: — jeg gik da til Jernbanen, hvor jeg traf sammen med Etatsraad- - — og Frue. Saa kom jeg da til Kjøbenhavn, tog mine Støvler under Armen og spadserede ud til Sygehjemmet, * ) men kom dog ikke hurtigere afsted med *) Hvor Gades Forældre boede.

11*

s. 168 de 2 Par Støvler end ellers med 1 Par. Moder var jo lidt høitidelig i Begyndelsen, paa Grund af den lange Udebliven, men vi kom snart i gemytlig Stemning, da jeg tog min Kaffe og Frokost hos dem. Maries lille Datter * ) gjorde ogsaa sin Virkning. Pludselig gaar Døren op, Kammerraad Hvid ** ) ryger ind ad den — det vil sige paa sin Tobakspibe, — men stak strax sin. Pibe i Lommen, da han saae Fremmede. Vi talte om Veir og Vind osv., han anbefalede sig snart efter, og ligeledes gjorde jeg. Solen skinnede, men noget lumsk. — Kl. 12 gik jeg ind i Kongens Have; Danmarks-Statuen tog sig fortræffeligt ud. Prøven skulde være Kl. 1. Sangerne indfandt sig; men Regnen var ligesaa punktlig. Dryp, dryp .... Prøven blev holdt i Exerceerhuset og til Pal.-Müllers store Tilfredshed; Bournonville havde fældet Taarer den foregaaende Dag ved den første Prøve af Sangen, den klang mægtig og storslaaet. - Dryp, dryp .... Kl. 2 skulde Comitéen samles, for at afgjøre om Festen skulde opsættes eller ei. Bournonville løb fra den ene Ende af Haven til den anden, men væk blev de. Dryp, dryp .... Jeg gik nu bort og hen til Michelsen *** ) for at blive informeret i at bære 2 Kors. — Det er første Gang, jeg har baaret 2 Par Støvler og samme Aften 2 Kors. Jeg maatte give 10 Mark for en Dingst til at bære mine Kors paa.

s. 169 Kan Du huske, det kostede ogsaa 10 Mark for at faa det ene Par Støvler forsaalet og sat høiere Hæle paa. Ja — det koster at komme i Veiret. Dryp, dryp .... Saa spiste jeg i „3 Hjorte“ og drak et Glas Portvin til, som Minnibæger for Festbestyrelsens slette Festbestyrelse. — Ingen vidste ret Besked, om der blev Fest eller ei; der kom imidlertid ingen Opslag paa Hjørnerne, man maatte altsaa antage, at der blev Fest. — Et Øieblik kom der ogsaa en festlig Stemning over Himlen; just som jeg satte Benene i mine nye Sorte, skinnede det ene Hjørne af Solen ret polidsk ind i Spisestuen. Jeg pyntede mig nu stramt og net oventil, men nedentil var jeg ligerviis som Paafuglen: slusken om Benene; det vil da sige, at jeg tørte først Smudset af de tykke Støvler med en gammel Enke af en Handske, som laa paa Skjænkebordet.

Saa gik jeg til Festen, lidt før Kl. 7. Endnu var Trængslen ikke stor, jeg kom nemt ind i Haven, det var endnu Dagslys og saa meget nydeligt ud. Der var opstillet Gascandelabrer rundt omkring, langs ned af Gangene osv. Jeg gik hen til Tribunen ovenpaa Springvandet, hvor Modtagelsessangen af Hartmann skulde synges. — Den fyldtes efterhaanden .... Hvad er det? Dryp, dryp, .... Naa, nu begynder det at regne igjen, Himlen er aldeles overtrukken. 1 Time sad vi saaledes omkring Springvandet og ventede. Lumbyes Musikclior var opstillet i Midten paa en Forhøjning. — Skikkelige, gamle Lumbye, han kom hen til mig og Rung og s. 170 sagde : at han var bange for, at Musikken iaften ikke vilde gaa fint som .... dryp, dryp, .... ingen Taghætte over Orchestret, de arme Violiner, de blev vaade paa Tarmene, — dryp, dryp — men nu kommer de Kongelige, alle paa Plads. — Der er Trægulv, hvor de sidde, (men der staar store Vandpytter derpaa), — der er Bagvæg bag deres Stole, (men der er intet Tag over dem). Nu øser det ned — der kommer Kongen og Dronningen, stort, gammelt Schawl over Hovedet og Kaabe paa —Kronprindsen og -Prindsesse osv. — Stolesæderne er vistnok vaade ....

Alle have den Fornemmelse, at det er altsammen arrangeret fortræffeligt og smukt, men man har ikke tænkt sig, at det kunde falde Himlen ind at udøse endeel Regnvand over al den Stads — — — Nu regner det dygtigt .... de synge .... alle see ud, som vaade Høns .... Damer i hvide Kjoler synger for det unge Par, om Foraar og Solskin .... der tales til dem .... Lumbye spiller en pompøs Fakkeldands paa sin fugtige Violin; Paukerne have en mageløs dyb og forkjølet Tone .... Nu gaar man igjennem Gruus og Vand (det er akkurat, som naar man gaar lige nede ved Vandet paa Strandbredden) ind til Exerceerpladsen. Der staar den deilige Statue belyst af Gasblus, mens de synge Hauchs Sang — den er tilende. Begnen er hørt op for iaften, der kommer enkelte Stjerner frem. Pludselig oplyses den hvide Statue af bengalsk Ild, først rød, saa blaa, hvidlig og grøn, s. 171 samtidig begynder den høitidelige Indledning til Sangen, som gjør et pompøst Indtryk. Medens der synges videre, vexler Belysningen uafladelig, Rosen- borg sees tydeligt paa den anden Side, hele Ka- sernen er illumineret. Det var et udmærket, stort og smukt Syn.

Efter dette blev der sunget af de 800 Mand- folk, medens man gik ind i et Telt og spiste. Pal.-Müller var uhyre glad og sagde, Hauch gjorde aldeles ingen Skade, det var en lille Vise, men vor Sang gjorde et „erhabent“ Indtryk. Jeg gik hjem Kl. 11. Sov godt, stod op og tog et Styrtebad (Kl. 8). Iaften danser vi jo, imorgen kommer til Middag

Din
N. W. G.

I Aaret 1871 blev Gade indbuden til at overvære 100 Aars Festen for Beethovens Fødsel, i Bonn, og han rejste ogsaa derned sammen med sin Halvfætter, Digteren Carl Andersen. Fra denne Rejse sendte han følgende Brev hjem til sin Hustru :