Danmarks Breve

BREV TIL: Laura Mathilde Margrethe Stæger FRA: Niels Wilhelm Gade (1871-08-23)

Bonn, Onsdag 23. Aug. 1871.

Nu skal Du da høre, hvorledes Concerten Mandag Aften gik, Joachim spillede, trods den mageløse Hede, ganske udmærket, det var Aftenens Juveel. Leonore Ouverturen gik godt, ligeledes Eroica, hvorimod Fantasi med Chor og Claver gik meget slet; Claveret, som blev spillet meget godt af Hallé (som opholder sig i England) stemte en god Quarttone for dybt, det var altsaa strax en Kattemusik fra Begyndelsen og som forstemte endeel. — Efter Koncerterne samles man i et eller andet Hotel, og jeg traf her sammen med endeel Folk fra England, Amerika o. s. v., som præsenterede sig selv som Beundrere af min Musik ; mærkværdigt er det, hvormeget Elverskud er givet i den senere Tid; næsten alle fortalte mig, at de nødig havde opført det eller var ifærd med Instuderingen. En Amerikaner vilde sende mig en Oversættelse paa Engelsk. Flere Englændere bad mig endelig at lade besørge en engelsk Udgave- af Korsfarerne, Comala etc. — Jeg er vel seet her, kan Du tro. - Ja, Damerne blandt Publicum kigger efter der dänische Niels Gade, naar jeg s. 178 gaar omkring i Concertsalen. Naar jeg bliver præsenteret for En, som ikke kjender mig, og de hører Navnet Gade, spidse de Øren og spørge: „dog vel aldrig Niels Gade.“ Ja, det glæder mig, at jeg har blandet min Person saalidet i min musikalske Virksomhed hidtil, og jeg vil fremdeles holde den udenfor.

— Engang imellem er det da ret behageligt at see, at Sagen selv har banet sig Vei. — Nu, Concerten iaftes (Tirsdag) var særdeles vellykket, 2. Ouverture gik godt, Fru Joachim sang udmærket, deilig Mezzosopran, og fortræffelig musikalsk. Halle spillede elegant og smukt Es-Dur Concert, og derpaa den 9de Sinfonie, som i sin Heelhed gik udmærket, Chorene ypperligt. Der var en stor Jubel, idet efter Concertens Slutning Solosangerne, Dirigent og Orchester blev bombarderede med Blomster. Igaar var jeg til Middag hos en prægtig Familie med yndige Smaabørn, Prof. Lipsitz, efter Concerten var jeg hos min elskværdige Vært, Dr. Gehring, sammen med et Par enkelte; jeg vilde ikke gaa i Hotellet, jeg begynder at blive træt, dog kan og maa jeg ikke blive borte fra en Tour idag (Onsdag), som gjøres af samtlige Deeltagere med Dampskibet op ad Rhinen til „Rolandseck“, men saa gaar det da ogsaa i Ro og Mag næste Dag, naar Carl og jeg alene reiser sammen igjen. — — Jeg bliver nok nødt til at rutte alle mine Portraits bort til Elever, nye og gamle Venner; jeg har dog fortalt Dig om min Glæde ved at see Bennett her? — — — — - - Hils og kys Børnene fra mig, hils Moder og s. 179 Fader, hvis Du skriver, Erslevs, Christensens*), Dig selv behøver jeg vel ikke at sige videre om, Du føler nok, at jeg længes efter Dig, og jeg bliver først rigtig glad, naar vi vende Næsen mod Nord.