Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1873-11-20)

Amsterdamden 20 November 73.
Torsdag Morgen 81/2.

Idag skal jeg da første Gang optræde i Concert, men jeg er allerede saaledes feteret og gjort af, at der ikke er den ringeste Frygt tilbage i nogen Retning. I Mandags Morges havde jeg en Prøve med Orchestret paa min Sinf. Nr. 1, Hochland og Michel Angelo Ouverturerne. Jeg blev modtaget med Acclamation af Orchestret, og efter hvert Stykke vi prøvede, applauderede de. Det var altsammen iforveien indstuderet af Verhulst, som virkelig er rørende hengiven for mig. I Tirsdags havde vi en saakaldet Generalprøve paa Cæciliaconcerten, hvor

13

s. 198de 3 ovennævnte Instrumentalstykker forekom. Hele Salen var propfuld. Det er nemlig Skik her, at der gives Billetter til denne Generalprøve, der var Folk fra det hele Land, Holland, sagde de, som ved denne Leilighed kommer til Amsterdam. Det var Formiddag Kl. 1 og i Formiddagsdragt, Frakke etc. — Jeg blev modtaget af Orchestret og hele Publicum med grand Applaus. Jeg var i godt Lune, som jeg i det hele taget er i, tager mig Sagen ikke altfor nær, og betragter mig selv som en Gjæst, man vil hædre. Efter hvert Stykke, stærk Applaus og Begeistring, ligeledes Ouverturerne. Om Aftenen (Tirsdag) var jeg i Chorprøverne paa „Elverskud“ og „Korsfarerne“, det er et Chor paa 300 Personer, alle vil synge med til denne Concert i Selskabet „tot Bevoorderung der Toonkunst“. De synger meget godt, og det morede mig at høre den eiendommelige, hollandske Udtale af tydsk. Der blev jeg naturligviis ogsaa baade modtaget og hyldet helt igjennem. Onsdag Kl. 2 havde jeg en Orchesterprøve paa „Elverskud“ og „Korsfarerne“, som morede mig, da dette ikke var prøvet iforveien, det er dem jo bekjendt, da de oftere, tidligere, har spillet begge Stykker, — jeg kunde altsaa indstudere og fik det til at gaa meget smukt. — Onsdag Aften var der i Industripaladset for „Volksvlijt“ en stor Concert — à la Bald. Dahl — hvor min Sinf. 6 i G. Moll opførtes. Jeg kjørte derud — jeg kjører næsten altid, vi har jo Vogn i Huset — og de spillede særdeles godt, det morede mig at høre den igjen.s. 199(Jeg maa dog vist have endeel Talent, tænkte jeg ved mig selv.) — Weetjen og Verhulst var med, jeg vilde blive i Baggrunden af Salen, men da jeghavde været der lidt, blev der en Mumlen af det tilstedeværende Publicum — vel 3000 — vi gik da midt ind i Salen og satte os. Alle gloede paa mig, og efter hver Sats var der et voldsomt Applaudissement henimod os. Da den var ude, blev det endnu værre, Orchestret blæste Fanfare, og de raabte Leve, saa at jeg maatte op paa en Stol, 3 à 4 Gange. Jeg gik nu med Verhulst, af hvem ogsaa blev spillet et kjønt lille Stykke, og som ogsaa blev venligt modtaget, — han sagde selv, at det var fortyndet Theevand med Verhulst vilde jeg nu gjennem en Sidesal ud til Vognen; men det var pudsigt at see Folk gaa efter os, eller møde gjennem en anden Dør, og stadig hørtes en glad Mumlen, naar de kom i min Nærhed. Du seer altsaa, at det er i god Gang, jeg er for Øieblikket Løven. Iaften Kl. 8 er Concerten, imorgen (Fredag) kommer Sangerne og imorgen Aften Generalprøve, paa Lørdag Aften Opførelse. Saa er det værste overstaaet. Søndag eider et Festmaaltid, Mandag reiser jeg til Utrecht, Tirsdag Concert der; saa tilbage til Amsterdam og saa Fredag sidste Opførelse i „Felix meritis“ med 4de Sinf. og „Frühlingsfantasien“. Jeg gaar næppe til Rotterdam eller Haag, naar jeg er færdig her, længes jeg efter at komme hjem. Jeg fik igaar et Diplom som Æresmedlem af en Studentersangforening i Leyden. Jeg har det udmærket godt hoss. 200den elskværdige Familie, jeg er ligesaa ugenert som hjemme ; det er naturlige og elskværdige Mennesker.

13*