Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1873-11-25)

Utrecht, den 25de November 1873.
Tirsdag Morgen.

God Morgen! min søde Hustru. Jeg har sovet godt og befinder mig vel, tiltrods for al den Kommers, man gjør med mig, alle de meget sildige Selskaber etc., jeg troer, jeg maa have gode Kræfter. Naa, nu skal Du da høre. Lørdagsconcerten med „Elverskud“ og „Korsfarerne“ gik udmærket; jeg har jo fortalt om den store Laurbærkrands med danske Farver. Den er hængt op paa Beethovens Buste i Foyeren til Concertsalen. Mine elskværdige Værtsfolk var lyksalige over mine Triumfer, og de veed ikke alle de Opmærksomheder, de skal hitte paa. Deres Svigersøn fra Arnheim — det skjønneste Punkt i Holland — var kommen til denne Concert. Søndag Formiddag var jeg ude i Industripaladset for at høre en Sinfonie af Verhulst, som er meget kjøn og velgjort, der blev ogsaa opført „Michel Angelo“ ; der blev raabt saalænge, til jeg stod op paa en Stol, og nu gik det for Alvor løs. — Der gives overalt i Haver og andre Steder Concerter i Anledning af min Nærværelse, — som bestaar af mine Compositioner; det er naturligviis for at trække Hims. Ligeledes her i Utrecht gaar en Concert af samme Indhold. — Jeg spadserede endeel med Weetjen og Verhulst, det er stadig mageløs deiligt Veir.— Søndag Aften var der et stort Festmaaltid i Amstelpaladsets store Sal, som gaves af Bestyrerne fors. 206Selskabet „tot Bevoorderung d. Toonkunst“. — Der blev naturligviis udbragt en overordentlig fiin Skaal og Tak til mig, som jeg besvarede med en Tak til Selskabet, som havde kaldt mig herned. — — Verhulst udbragte senere Farfaders Skaal, sig ham dette, og hils ham hjerteligt fra mig. Din og Børnenes Skaal blev naturligviis udbragt. — Saa fik jeg et Telegram fra Dortrecht fra Musikforeningen der, med en varm Hilsen, og det paa dansk, var det ikke net. —

Der blev nu atter sagt mig noget og overrakt mig et Album fra Selskabet for ikke at glemme Amsterdam. I dette Album først Portraiter af alle Bestyrerne, dernæst de mærkeligste Rembrandtske Billeder i Photografi, saa Prospekter af Amsterdamer Posthuset, hvor jeg bragte Breve, saa Huset, hvor jeg boer, baade fra Gaden og fra Haven, og endelig Amstelhotellet, hvor Festen var. Det var rørende betænksomt og sindrigt valgt. — Mandag Morgen til Utrecht, som er en venlig By, med lidt af Amsterdams Physiognomi. Der var en Orehesterprøve Kl. 1, som Hol gjorde, medens jeg sad dernede.— Det er en smuk Concertsal, som kan rumme 1500 Personer. I Baggrunden over Orchestret var et Skjold ophængt med mit Navn, omgivet af Guirlander og Faner med rødt og hvidt. Det er et ret godt Orchester, Choret meget godt. Prøven, som var Kl. 7, trak temmelig langt ud. Første Deel bestod af hollandske Compositioner, Hol, Verhulst etc. Jeg begyndte Prøven Kl. 91/2. Jeg var noks. 207lidt søvnig, men da jeg først var kommen lidt igang, saa prøvede jeg tilbunds, saa at vi først holdt op Kl. 111/4. Det er saaledes Brug her. Hill var forkjølet og sang med halv Stemme; Alexander ^*„Kalanus“ blev opført.) er god, ligeledes Thaïs, det bliver en meget god Opførelse, naar blot Hill er ved Stemme idag. — (Det er det deiligste Solskinsveir idag.) Iaftes var jeg hos en Mons. P. — en engelsk rig Liebhaver, hvor der var en stor Forsamling, jeg traf der en dansk Dr. K. — Vi kom først derfra Kl. 2. Imorgen tidlig tilbage til Amsterdam, til mine kjære Folk. — Paa Fredag Aften Concert i „Felix meritis“, Lørdag Afskedsvisitter og Søndag med Familien Weetjen til Arnheim, hvor deres gifte Datter boer. Mandag-Morgen hjemad, det er dog det allerbedste ved Reisen, den Tanke, at komme hjem til Eder, naa, hvor der skal fortælles, — indtil da, lev vel! — —