Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1876-07-24)

Rotterdam, Mandag den 24de Juli 1876.

Jeg skrev igaaraftes *), og gaar nu videre. — Jeg havde en noget urolig Nat, da der var et Bæst af en Hund, som gjøede hvert Øieblik. Hvor jeg ønskede, at Crone havde været her med sin Hundeplacat, ja, jeg beundrede den vise Indretning i Kjøbenhavn, med Hensyn til Hunde idetmindste. Endelig faldt jeg i Søvn og sov ret vel. — Kl. 12 gik jeg med Jernbanen fra Osnabrück til Rotterdam, det var en trykkende Hede, men jeg spiste og drak ovennaade lidt. Der var endeel hollandske Folk,s. 215især nogle rare, lidt svære og velvilligt udseende Kvinder, som det morede mig at høre tale hollandsk. Jeg har desværre glemt det lidet, jeg kunde sidste Gang. — Ved den første hollandske Stad traf det sig ganske morsomt, at den Mand, som sidst sagde mig Farvel ved den hollandske Grændse, ogsaa var den første, som hilste paa mig: „Er det ikke Hr. Niels Gade?“ heldigviis kunde jeg huske og kjende ham igjen. Vi kom igjennem alle de mig bekjendte Steder, og ved Arnheim, hvor der var et lille Ophold,, stod de hollandske Damer af, og vi sagde Farvel. Jeg kunde da ikke undlade at spørge dem, „om jeg ikke tidligere havde havt den Fornøielse at see dem.“ Nei, svarede den ældre Dame, mig idetmindste ikke, men den unge Pige kjendte Dem efter Deres Portrait. — A propos, nu falder det mig ind, at Bloch fortalte mig, før jeg reiste, at han havde været i Holland i Sommer, og det havde moret ham, at det første, han saae i Amsterdam, var mit Portrait i et Vindue hos en Kunsthandler, og det første, han hørte i en Haveconcert, var noget af mig. Men videre — vi ankom lidt efter Kl. 8 til Rotterdam, og jeg tænkte, det var bedst at forsøge det som Engelskmand; jeg kjørte altsaa til Hotellet „des Bains“ og begyndte strax: „Pray, pay the coachman, will you give me a room in the second or first floor.“ Vi gik nu op i first floor, hvor der var et lille, rigtignok meget lille og et større, og jeg tænkte, det er bedst at tage det større, og saa tog jeg det større room. Men jeg ers. 216saagu’ bange for, at den Peiter kommer mig dyrt at staa. Naa, der er intet derved at gjøre, undtagen at være forsigtigere i Antwerpen. Jeg gik lidt ud i Byen og saae mig om. — — — Imorgen Kl. 9½ gaar jeg til Antwerpen, hvor jeg kommer Kl. 1, jeg vil see mig lidt om der, og saa paa Onsdag Middag gaar jeg med det gode, nye Dampskib „Graf Orsay“ til London. Jeg tænker meget og ofte paa Jer. — — — — — —

14*