Danmarks Breve

BREV TIL: Laura Mathilde Margrethe Stæger FRA: Niels Wilhelm Gade (1876-07-25)

Antwerpen, den 25de Juli 1876.
Tirsdag Aften.

Da Du jo ikke i et Par Dage faar Brev, paa Grund af Overreisen, vil jeg skrive lidt iaften og imorgen tidlig, medens jeg er her.

Jeg befinder mig meget vel her i Hotellet, som er aldeles eiendommeligt. — — — — Senere hen paa Eftermiddagen gik jeg en Tour alene i Byen og gik saa ned ved Dampskibet, et elegant, engelsk Skib. Kaptainen stod paa Skibet og bød mig ombord. „De er maaske Hr. Gade? Deres Vært har s. 219 besørget Billet og Køje til Dem, har De Lyst til at see Deres Soverum?“ Og „I did“: En lang, prægtig Kahyt kom jeg igjennem, meget komfortabel med Borde, Sofaer og Stole, og saa saae jeg mit Rum med flere Køier og Senge, som vare udmærket propre. Vi skal kun være to i dette Rum. — „Maa jeg spørge Dem, er De den Hr. Gade, jeg læste i „Times“ idag skulde komme til Birmingham?“ „Her skal De see Avisen,“ og morsomt nok, der stod: „at nu var Forberedelserne til Musical-Festival saa vidt fremrykkede, at der var ført Correspondance med Hr. Gade om at være tilstede ved de sidste Prøver, og den ber .... Komponist havde lovet at komme saa tidlig, at han kunde overvære Prøverne.“ Ja, det er rigtignok myself, sagde jeg, og nu var han endmere høflig og venlig. — Jeg forlod Skibet, og det var et deiligt Sommerveir, saa jeg glæder mig til Touren. Det gik jo paa engelsk, og jeg haaber, naar jeg en otte Dages Tid bliver nødt til at tale, og høre det tale, saa gaar det nok. — Min tydske Opvarter gjorde den Bemærkning idag, det er dog mærkeligt, at næsten alle Englænderne tale tydsk — (lang Tankestreg.) Men imorgen gaar jeg ud af den blaastribede Skjorte, og ind i en hvid, for ombord maa man være lidt gentlemanlike, tænker jeg, men saa skal vi see, om det er Skjorten eller Manden, der har duperet Opvarteren. — Ja, kjære Mathilde, jegskriver rigtignok udelukkende om „myself“ men jeg tænker, det morer Jer at høre disse Smaahistorier. s. 220 En Mærkelighed kan Du fortælle Børnene, nemlig, at jeg tror, mit Uhr har faaet Feber; det gaar ellers altid bagefter, men nu løber det, først et Quarter og nu endog en halv Time, forud. Mon de kan forstaa dette? — — — — — —