Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1876-08-04)

London, den 4de August 1876.
Fredag Aften.

Igaar var jeg med Hansen i Chrystalpaladset — — jeg morede mig herligt, og i Særdeleshed var det meget forfriskende at indaande den friske og rene Landluft — — . Storslaaet er det jo altsammen, hvad man seer, ikke alene selve Bygningen, soms. 232er u hyre, men Haveanlæget, Udsigten fra Høiderne langt ud over Landet, Massen af Statuer, et Theater og flere store Concertsale — men fremfor alt den deilige Natur. Ja, det var en rigtig smuk Udflugt. Imorges forsøgte jeg at komme ind i Nationalgalleriet, — som i denne Tid er lukket, — og det lykkedes mig. Naa, Axel, der skulde Du see,— de have Malerier af van Eyck, Memling, van der Wevde, Rafael, Leonardo, Rubens, Rembrandt (deilige Ting) en Franzia, som jeg næsten ikke kunde komme fra (en Pieta) og saa Hollændere som v. der Velde, de Hoge, Berghem, Potter — men jeg er bange, at Tænderne løbe for meget i Vand, derfor vil jeg holde op at fortælle derom. Jeg var aldeles henrykt over de herlige Mesterværker.— Jeg fik idag et Brev fra Mr. Peyton i Birmingham, hvori han bad mig gaa hen til en Mr. Peck, som besørger Programmerne til Festival. Det var en gammel Mand, som vilde have nogen Underretning om Instrumenterne i „Korsfarerne“, der var noget, han ikke havde forstaalt. Om man kunde gjøre Flageolet paa Harpe? Jeg underrettede ham nu paa en pæn Maade om, at jeg havde skrevet 50 Værker, og var ikke nogen aldeles uerfaren Mand, og skulde nok vise dem, hvorledes Flageolet skulde udføres paa Harpe. (Jeg blev egentlig lidt gal i Hovedet.) Han blev lidt forlegen og var nu dobbelt venlig, viiste mig Haandskrifter af Händel osv. og vi blev meget gode Venner. Og det gik hele Tiden paa engelsk, men mærkeligt nok, han forstod mig,s. 233og jeg forstod ham meget godt. Saa skrev jeget Brev til Mr. Peyton, at jeg vilde komme til Birmingham i Begyndelsen af næste Uge for at høre en Chorprøve. Senere hen i Ugen kommer nemlig Barytonisten Foly til London, og saa skal jeg være der for at prøve med ham. — — — Jeg lagde igaar Mærke til, at Folk i det store London er lige saa nysgjerrige som i det lille Kjøbenhavn. Jeg saae en Mængde Mennesker løbe ned ad en Gade og en Mængde Mennesker staa og glo op ad Gaden, — saa var det en Ko, der var løben sin Vei. — Ligeledes samledes der en stor Hob for at see paa — et Vindue, der var faldet ud af en Boutik og naturligviis slaaet itu! Vi er alle Mennesker! Hils alle. — — — — — —

15*