Danmarks Breve

BREV TIL: Laura Mathilde Margrethe Stæger FRA: Niels Wilhelm Gade (1876-08-06)

London, d. 6te August 1876.
Søndag Morgen.

Igaar var jeg hos Novellos og sang Rinaldos Parti med Rigby; han kan det, og vil synge det særdeles godt, baade hvad Stemme og Følelse angaaer; han er meget ivrig og vil synge det med mig paa Tirsdag, for at være rigtig inde i Charakteren og kunne det udenad. Han inviterede mig til sig Tirsdag Middag. Med ham gik jeg til Sir Costa for at gjøre Visit; han er nemlig Dirigent s. 234 ved alle store Concerter hele England over. Da jeg vidste, at han er en fornem Fyr og gjerne vil imponere, saa tænkte jeg, haardt imod haardt, Sir, — og trak saa mit Ordensbaand ud igjennem Knaphullet (det er ikke Brug her at gaa med Orden) og var den høflige, men fornemme Mand ; jeg fik saa snart som muligt, anbragt: at da jeg tog bort fra Kjøbenhavn, havde Dronningen af Danmark faa Dage i Forveien fortalt mig, „at hun erindrede med megen Fornøielse at have hørt en stor Concert (da hun var i London) under Sir Costas Ledelse;“ — om der ikke var Leilighed under mit Ophold til at høre nogle af Sir’s Compositioner, osv. — Han er nemlig Italiener af Fødsel, og altsaa baade uhyre forfængelig og ærgjerrig, — derfor fortalte jeg strax om mine fornemme Bekjendtskaber og smigrede ham paa samme Tid; altsammen paa en rolig og høflig, lidt fornem Façon. — Han var elskværdig og særdeles imødekommende, og jeg kan næsten sige hjertelig venlig og naturlig, saa jeg troer nok, at han er mig god. — Hos Novello speculeres der i „Comala“ til Udgivelse. — Da de spurgte mig derom, sagde jeg dem ligefrem, at der gjordes gode Forretninger med mine Compositioner baade i Europa og Amerika for — Forlæggerne. Ja, svarede han, Deres Forlægger i Tydskland har ikke ladet thinglæse sin Eiendomsret i England, derfor kan jeg med god Samvittighed trykke det her. — Det værste er, at jeg ikke kan sælge eller tage Betaling her, fordi jeg har solgt i Tydskland for hele s. 235 Europa. — Naa, endnu har vi jo ingen Mangel havt, Du kjender jo min Tro, at Guldet er ikke Lykken. — Nu er Nationalgalleriet en af mine største Nydelser her, jeg boer tæt derved, saa jeg kan daglig gaa derhen og være der 2 à 3 Timer, her er Hvilepladser i alle Værelser. — — — — — —