Danmarks Breve

BREV TIL: Niels Wilhelm Gade FRA: Peter Arnold Heise (1869-04-14)

Rom. Onsdag Aften, 14. April 1869.

Kjære Gade!

Jeg har naturligviis i lang Tid tænkt paa at skrive til Dem, men paa Grund af den menneskelige Skrøbelighed er det ikke endnu blevet til mere; i den sidste Maanedstid har jeg forresten heller ikke havt det godt, da mit italienske Blod faldt paa at stige mig stærkt til Hovedet og Hjernen og gjøre mig „nerveus“, men nu er det bedre igjen. — Med Hensyn til Musik er her ikke noget mærkelig Nyt at melde, Tilstanden er den samme som for to Aar siden: Verdi og altid Verdi, Traviata, Ballo in machera, la forza del destino, Don Carlo o. s. v. hele Vinteren igjennem, i Kirkerne den samme deels vanvittige deels trivielle Lirumlarum. En Oase i Ørkenen er bestandig den yngre Kreds af Musikere, der med Sgambati i Spidsen vedblivende dyrke god Musik. Sgambati har udviklet sig meget i de senere Aar, han forekommer mig at være en Claveerspiller af første Rang. Han gav i Vinter en Concert, bestaaende af 6 Numere, som han alle spillede selv og alt udenad, deriblandt Bachs chromatiske Fantasi og Fuga, Schumanns C dur-Fantasi og en stor Concert af Liszt. Det var Altsammen fortræffeligt spilt. For noget siden spillede han den store Fantasi af Schubert i C dur, som Liszt har instrumenteret for Orchester: den er vist ikke spilt hjemme paa den Maade, jeg synes grumme godt om den, og der er megen Virkning i Behandlingen. Forleden spillede s. 308 jeg med Sgambati en arrangeret Symphoni af Gouvy, som jeg syntes var et friskt og velgjort Stykke Musik. Forresten har vi ogsaa faaet opdrevet alle Deres Symphonier for fire Hænder (dog ikke den 7de), som vi har spillet sammen. Det var en stor Glæde for Sgambati at gjøre Bekjendtskab med Dem, meest begeistret var han næsten for den tredie, som jeg har maattet spille med ham, jeg veed ikke hvormange Gange. Hvad mig selv angaaer, saa har jeg foruden mindre Ting gjort en „stor“ Kvintet for Claveer og fire Strygeinstrumenter i en meget livlig F dur. De havde nemlig her spillet for mig en selvmorderisk Kvintet af Brahms, hvis sygelige Nattedunster irriterede mig, saa jeg strax gik hjem og begyndte paa en i F dur paa Trods. Saa har da Richardt sendt mig en lille musikalsk Bearbeidelse af hans „Tornerose“, saaledes som jeg havde foreslaaet ham det, og med endnu lidt Forandring troer jeg nok, den kan bruges; jeg har nu begyndt at tænke lidt paa den. — Det er meget kjedeligt, at jeg ikke er hjemme nu, da sagtens „Kalanus“ skal opføres — hvem skal saa skrive i „Fædrelandet“ om den —, men vi faae den da igjen næste Vinter, naar jeg, som jeg haaber, er hjemme; Richardt skrev om den med stor Glæde til mig for noget siden; De havde nok spilt en heel Deel deraf for ham.

Vi har ellers havt det rigtig godt hernede, min Hustru har befundet sig saa udmærket og været flink og glad ved Livet, skjøndt Vinteren har været strængere end sædvanlig. Men nu svælge vi i s. 309 Sommer og Varme (og Lopper). Vi føre selv Huus med italiensk Pige og spise hjemme, men i dette paradisiske Veir kan man ikke lade være at gaa ud paa Osterier; idag tog vi nogle Coteletter med os og gik ud til et Osteri ved Caracallas Bade, hvor vi fik Salat, Brød, Ost og Viin og holdt saa et brillant Maaltid midt i Ruiner og Vigner. Vi omgaaes meget med Romere og har gjort flere nye og værdifulde Bekjendtskaber. Vi skal snart ud paa Landet paa en Gaard tre Mil nord for Rom, hvis Eier har inviteret os, det kan være morsomt at see, hvordan det italienske Landvæsen drives. Men om et Par Maaneder komme vi hjem til Danmark; naar Sommertiden nærmer sig, føler man dog især, at man dog „kun er her paa Træk, og haver andetsteds hjemme“. Helsteds komme nok snart hertil fra Neapel; jeg saae ham lidt i Paasken, da han svippede to Dage herop for at høre den „verdensberømte“ Kirkemusik. Han er kommet sig mærkelig godt, synes jeg. Nu vil jeg ønske Levvel!

Deres hengivne
P. HEISE.

20