Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1830-12-23)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. Lille-Juleaften 1830.

Kjære Grundtvig!

En venlig Julehilsen maa jeg dog sende dig, da jeg ikke kan bringe dig den. En glædelig Jul og et lyksaligt Nyaar! med hin rette Klang og Tone, der „som Ordets Liv s. 101 og Lydens Kraft aabenbarer Aanden“, og som du saa sandt og smukt har sagt det til din Menighed og os alle — en saadan Julehilsen sender jeg dig i Dag og beder dig udbrede den til den hele Kreds af gode Venner i dit og Svogrenes Hus (med de fire Falstringinder).

Dit livlige Brev var mig en sand Hjærtestyrkning. Den Ømskindethed, du saa kjærlig vil kurere mig for, maa vel være mig i Kjødet eller i Sindet baaret: jeg er unægtelig paa Sjæl som paa Legeme noget tilbøjelig til Nældesot i stærk Kulde. Maaske stikker det i, at jeg er kommen noget for tidlig til Verden; derfor er jeg ogsaa af Naturen vaabenløs (mine. Negle ere virkelig usædvanlig tynde og gaa let i Stykker). Desuagtet var jeg en ganske flink Slagsbroder i min Barndom, og jeg kan endnu, som du nok véd, under visse Omstændigheder — f. Ex. naar jeg har hørt Mad. Catalani — komme i en for mine Fjender højst farlig heroisk Stemning. Imidlertid, til en fredelig Dont er jeg nok bestemt; den har Gud ske Lov heller aldrig faldet mig svær; og gaar jeg end ikke altid ganske lige, var jeg dog vist kommen langt videre, naar jeg havde kunnet være døv for deres Snak, som imidlertid laa stille, og jeg ikke ved Teoretikernes Reflexioner over min Gangs Rigtighed vel ofte var bragt til at staa stille eller lægge mig til Ro, for at undersøge Gangens Teori og, om jeg ogsaa kunde gaa ene. Det er unægtelig lige saa urimeligt, som om Fuglene vilde ophøre at synge, for at undersøge Gamborgs Projekt om „Fuglesangens Forbedring i de danske Skove

Hvad du mener, jeg burde have gjort 1830, kan jeg nu maaske begynde paa 1831. Det Æventyr, jeg meget for tidlig har sladret om, er eller bliver kun et for mig selv fast nødvendigt Aandedrag, som ingen Fordring vil gjøre paa at gaa og gjælde for mer, end f. Ex. Sfinxen, hvortil det er et Slags Halvbroder. Min Mening var ikke heller at bebude dig nogen Produktjon af Betydenhed fra min vinterlige poetiske Brakmark.

s. 102 Har du set de nys udkomne Gjenganger - Rimbreve fra Paradis, som under Baggesens Firma skal gjøre et Slags Opsigt? Efter Avisanmeldelsen at slutte, ere de af det hei- bergske Parti.

Hvad siger du om Buseks Klage til Kancelliet og Parallelen mellem Clausen og Lornsen i Lindbergs Maanedsskrift? Jeg tror, det er skadeligt at give Religjonsstriden en slig borgerlig Retning. Maanedsskriftet for Kristendom og Historie proponerede jeg for noget siden til vor Læsesal; men det havde alle Stemmer — paa min nær — imod sig; det er vistnok en temmelig vidt dreven Ensidighed.

Paa Avktjonen efter Rahbek agter Akademiet her at kjøbe for en 400 Rdlr. Ved samme Lejlighed tænke vi til Dets at komplettere, hvad vi har af dine Sktifter. Det er derved faldet mig ind, at det snart kunde være paa Tíden, du foranstaltede en Samling af dine ældre Skrifter, hvoraf mange ere udsolgte og vanskelige at faa fat paa. Din første Verdenskrønnike har saaledes længe været en Sjældenhed, og den vil bestandig i sin første, uforandrede Skikkelse beholde en særdeles Interesse i Litteraturhistorien. Din Mytologi er ligeledes ude af Boghandelen og, saa vidt jeg véd, dine Optrin af Nordens Kæmpeliv. Mange af dine mindre Skrifter ere bortfløjne og burde bevares i større Corpora. Det var noget, du nok kunde tænke paa ved Lejlighed. Maaske var den nærværende Tid ikke ubelejlig, da man nu begynder at lade dig vederfares Ret, selv blandt Veteranerne i de fjendtlige Legioner. Men, uden Hensyn paa aura popularis og den øjeblikkelige Barometerstand i Litteraturen, vil en kronologisk ordnet og saa vidt muligt uforandret Samling af dine Skrifter snart blive en Fornødenhed for den, der vil følge Gangen i de sidste 20—30 Aars Litteraturhistorie.

Gud velsigne dig, kjære Ven! lev vel!

Din hengivne
Ingemann.