Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1831-03-24)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 24. Marts 1831.

Kjære Grundtvig.

I Steden for af mig, vil du nu i Paasken modtage et Besøg af min Ole Navnløs, som vel af de fleste vil anses for et undveget Daarekistelem fra Sorø Hospital, men i hvem jeg dog haaber, at du vil finde et og andet, der røber lucida intervalla i Galskaben. At jeg ikke kommer selv, men sender en halvgal Æventyrmand i mit Sted, har des værre en sørgelig Grund i den megen Sygdom i min Kones Familie, der i denne Tid holder os i en bestandig Uro og Spænding. I en Tid af sex Uger er der død fire Mennesker i den galskjøtske Familie: Moderen og tre Døtre, af hvilke den ene var i Huset hos os, men døde hos Familien i Slagelse; den anden Søster var i Huset hos min Svigerfader og døde her iblandt os. Broderen, som er Kateket i Roskilde, ligger i samme Sygdom og har næsten været opgivet af Lægen; og i Slagelse ligger der endnu to Søstre af ham og to Søsterbørn i samme Tilstand. Under slige Omstændigheder kan du nok vide, der er hverken Lyst eller Lejlighed til en Fornøjelsesrejse. Selv har vi under alt dette dog, Gud ske Lov, beholdt Helbred, skjønt det naturligvis, især hos min Kone, har taget stærkt paa Kræfterne. I Slagelse har Sygdommen været smitsom, men her dog næppe, siden ingen af os her har faaet den. Vi har levet som i et Slags Bombardement med Døden for s. 114 Øje, under idelige Sygdoms- og Dødsposter. Nu begynde dog Lægerne i Slagelse og Roskilde at give os lidt Haab om dem, der endnu ere i Live i denne Familie. En smukkere og maaske sandere Grund, end Smitten, til denne store Familiedød, er den inderlige og stærke Kjærlighed, der altid har sammenknyttet disse gode Mennesker, der ikke synes at kunne overleve hverandre. I Hanne Galskjøt, som var hos os, har vi tabt meget.

8*

Jeg havde mange Ting at tale med dig om, men det nytter ikke at begynde derpaa skriftlig. Af, hvad der sker i den udvortes Verden, er Polens fortvivlede Heltekamp mig mærkeligst, og jeg venter med stor Interesse paa Udfaldet; for Resten ser jeg megen Galskab alle Vegne og megen Flovhed her hjemme; som jeg hører, har nu i Kjøbenhavns Konversatjonsliv trykte Kjældermænds-Dumheder afløst Gjenganger-Snakken, og den aandelige Fattigdom kulmineret i en saadan total Vittigheds-Bankerot, medens Maanedsskriftet for Litteratur som Aandens og Videnskabelighedens Højesteret med pavelig Myndighed bestemmer Troen i Læseverdenen. En politisk Kandestøber-Litteratur vil her nu formodentlig fremstaa og for en Tid bemægtige sig den Smule Liv, her er tilbage. Dog, for Livet og Aanden maa Vor-Herre raade. — Hvad du har sagt om Reformatjonen i Kirke og Stat, or nok for det nieste talt til døve Øren, ligesom alt, hvad der ytres i Maanedsskriftet for Kristendom og Historie; her er jeg nok den eneste, som læser det. Lad mig nu i Paasken faa et skriftligt Besøg af dig, og undskyld Magerheden i dette Brev! Jeg venter nu nyt Liv i flere Henseender af For- aaret, og haaber, at snart Isen og Sneen skal smelte omkring mig. En sand glædelig Opstandelsesfest ønsker jeg dig og dine med os alle.

Din hengivne
Ingemann.

Dette Brev, vil jeg tilstaa dig, er et Par Postdage gammelt; men i Steden for at skrive et nyt og bedre, har s. 115 jeg kun forynget det ved at datere det fra i Morgen. Min Kone er imidlertid kommen ret godt til Kræfter igjen, og det lader nu til, at hendes mange syge Slægtninger gaar det igjennem, skjønt man endnu bestandig maa fordølge dem de mange Dødsfald. Gud velsigne dig! lev vel!

Din
L

Sorø. d. 23. Marts 1831.