Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1832-01-14)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 14de Jan. 1832.

Kjære Grundtvig!

Tak for din venlige Nyaarshilsen og for Bogen 1) , som skal bøde paa, hvad her mangler os af oplivende og opbyggelig Tale i den kolde og tomme Kirke! Jeg har allerede set, at en kristelig Polemik mod Tidens antikristelige Ordførere til Dels gaar igjennem hele Bogen, og det er vel i sin Orden. Gud give os alle et bedre nyt Aar, end det gamle syntes for menneskelige Øjne, skjønt det vel heller ikke gik over os forgjæves.

Det glæder mig, at du og dine kjære nu har Helbred, og at du med saa meget Liv er inde i din gamlo kjære Skov under Ygdrasilskronen, hvor du drak med Odin af Sagas Guldskaaler og fandt Vejen til Urdas Kilde. Jeg længes nu ret efter at se dit nye Landkort over hint gamle Asaland. At jeg ogsaa længes efter at se dig og tale med dig, kan du nok vide. Julerejser kan min Kone ikke taale. Jeg var desuden slemt forkølet hele denne Jul og begynder nu først at komme mig. Maaske komme vi til Kjøbenhavn til Paasken for en otte Dages Tid. Nu, da jeg formodentlig har en Slump Fjender mere i Kjøbenhavn, tænker jeg at faa des mere Tid til Vennerne. Den ravengelske og praktiske Variatjon af dit s. 131 gamle Livstema er nær ved at være mig en ukvædet Vise; men jeg tænker vel at forliges dermed, helst da jeg selv i Grunden giver Teorierne en god Dag og holder mig til, hvad jeg tror, hos mig er praktikabelt. Hvad „Hangmans “-Forretningen angaar, da er det vel ikke den Dont, jeg har mest Lyst til, og skulde jeg have nogen Gave dertil, lod jeg den gjærne ligge udyrket; egentlig har jeg heller ingen hængt, men derimod skaaret en stakkels Djævel ned, som selv havde hængt sig. Men saaledes gaar det, naar man vil hjælpe de Godtfolk til rette. Den gamle Overtro er endnu temmelig almindelig, at det er en uærlig Sag at røre ved slige Personer. Jeg har ikke sendt dig Pjecen, da den kun er en Nældebuket til Fjender, men ingen Jule- eller Nyaarsgave, som jeg kunde glædes ved at sende mine Venner 1) . Jeg haaber, det bliver min sidste Nyaarsgave af det Slags, og at man nu mærker, jeg er inkurabel og honorerer kun med haard Mønt.

Læste du Sibberns Skrivelse til mig i Anledning af „Huldregaverne“ ? 2) Den overraskede mig glædelig. Sibbern er dog for dybt og poetisk et Gemyt til at kunne slutte sig til den Aand, hans Kolleger og Venner nu stræbe at gjøre enegjældende i Litteraturen.

Efter det sidste Aars polemiske Episode i mit Liv haaber jeg med Munterhed og Lyst at kunne fortsætte dets positive Udvikling. Jeg restavrerer i denne Tid nogle ældre henlagte Arbejder, som jeg lod mig bortdrage fra ved det evige forstemmende Gnaveri. Med mange Udkast og Planer til historiske Eomaner og en episk Sluttesten for den hele Bygning er det gaaet mig ligeledes. Med Guds Hjælp faar jeg vel rigtig fat paa noget af det igjen, hvis jeg skal leve. s. 132 En Samling af Salmer efter Aftensangs-Epistlerne liar jeg ogsaa begyndt paa; men dertil behøves et fromt og kjærligt Sind, som ingen bitter Tanke maa forstyrre, og som jeg des værro ikke altid har kunnet bevare under al denne fjendtlige Forfølgelse. Dog nu, da jeg har sagt den Samtid og Fremtid, der maatte tage Notits af mine Antipoder, i hvilket Lys jeg betragter Grundoppositjonen mod min hele Virksomhed, haaber jeg ogsaa at kunne forglemme alle skærende og fjendtlige Livstoner, for at lade den evige Fred og Kjærlighed føre Ordet i min Sjæl og i min Digtning.

Den bekjendte Forfatter til de dramatiske Scener, Chr. Bredahl, er nu, efter mange Aars Dvale under et svært udvortes Tryk, kommen til Live igjen. Der vil nok snart udkomme et dramatisk Digt af ham, som jeg har hørt enkelte Scener af med Forbavselse; jeg har kun hørt Mage dertil hos gamle William. — Det lader til, vi faa en ny Filosof i den unge teologiske Kandidat Zeuthen, en Søstersøn af Steffens, tror jeg; jeg har set nogle smaa filosofiske Afhandlinger af ham, hvori jeg finder gode Aspekter; hans Spekulatjon lader heller ikke til at ville føre ham fra Bibel og Kristendom.

Gjengangeren vedbliver, som jeg ser, at fornøje Kjøben- havnerne med at udbanke og sole Baggesens gamle Garderobe. — Læs dog Baggrunden til Andersens Vignetter, og du vil vist indrømme mig, at der er sand Poesi i ham. — Hauchs Karl den 5tes Død fornøjede mig ved mange grandiose Træk, skjønt han har opofret det mest poetiske i Karls Liv, for at gjøre hans Død dramatisk ved en tildigtet Handling.

Lad mig snart høre fra dig igjen! det er mig altid en sand Hjærtestyrkning. Hils din kjære Kone med alle de venlige falsterske Søstre, og tak dem ret smukt, fordi de nok vilde have set mig i Julen. Gud velsigne dig!

Din Ven
Ingemann.