Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1836-11-08)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 8de Novbr. 1836.

Kjære Grundtvig!

Jeg gik da, som du véd, glip af nogle Timor hos dig den sidste Dag, jeg var i Kjøbenhavn, og fik ikke sagt dig og dine Farvel. Rejsen var halvt bestemt til samme Dag, men da Vejret blev godt, tog vi dog først næste Morgen med Dagvognen. Om Aftenen var der nogle hos os, og jeg kunde ikke komme ud til dig igjen.

Dine Sangværkstoner klinge nu ogsaa her i Egnen, og det glæder mig ret, at du saaledes er kommen i Aande. Fenger var her i Dag og var henrykt derover. Sangen om Antiokien har især grebet mig og flere. Lykke og Velsignelse til Fortsættelsen! Giv os dog heller lutter nye end s. 182 Variatjoner paa de gamle! Selv Forbedringer synes mig, de ikke kan taale; selv „Rosen“, du har sat ved Siden af Brorsons gamle „Nælde“, staar mig ikke dèr paa sin Plads, og Tillægget til Davidssalmen i Bønnen til Jehova om „ej længer at sidde med Hænderne i Skjødet“ 1) , er vor Tid ikke barnlig naiv nok til ikke at støde sig over. Det gaar dig undertiden i det Stykke som Ringo, men det gaar dig i flere Stykker som ham, og naar du svinger Begejstringens Fakkel, bryder du dig kun lidt om ikke at svide vore moderne Parykker. Jeg har ogsaa min Paryk, og ved de to omtalte Steder blev den sveden. Din Sang om Luther: „I Wittenberg i Saxenland“ blev sungen her i Kirken den første Festdag 2) , men den endtes med Verset om hans Død, og man kunde behøvet et Vers til om Livet i Kirken; derpaa har nu Sangværket raadet Bod ved mange andre Toner.

Min „Holger Danskes Viser“ fik jeg ikke læst for dig. Nu faar det bero, til du kan faa dem alle.

Rygtet har sagt, at du paa Latin har opponeret mod Valdemar Rothe; hvordan spændte det af? kunde I med de latinske Knevle i Munden faa hinanden ordentlig i Tale ? Du maa dog altsaa have fundet — hvad jeg ogsaa tror — at der er noget mer, end de fleste andre disputere om, i Rothes Ideer, siden du vilde tage hin Knevel i Munden for at tale derimod. Man skal i Kjøbenhavnsposten have affærdiget ham med Haan som en Mystiker; men det er maaske gode Tegn. Jeg længes nu efter Bogen og tillige efter at høre din Mening om den.

Nu ret hjærtelig Tak for sidste venlige Møde og en kjærlig Hilsen baade fra min Kone og mig til dig og dine! Lad høre fra dig, naar du kan, og naar ikke Sangværket har et større og vigtigere Krav paa dig!

Din hjærtelig hengivne Ven
Ingemann.