Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1836-11-15)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 15de Novbr. 1836.

Kjære Grundtvig!

Har du ikke mærket mig den List af, at naar jeg vil have et noget udførligt Brev fra dig og ikke bryder mig om, at der er nogle Skjænd iblandt, gjør jeg som Helge ved s. 187 Stærkodder og hugger dig lidt i Panden, at sige i Frastand og med nogle Bogstaver, som jeg dog véd, er dig næsten mindre end ingen Ting. At sligt ikke vil betragtes som en utaknemmelig Gaaen i Eette med den aandelige Vært, der trakterer mig, mener jeg, forstaar sig af sig selv, og Smaa-Differenser i Synsmaader, hvor man kun stemmer i det hele, har jeg selv intet imod hos mine kjæreste Læsere. Om én af hine Smaating kun et Ord endnu: hin danske Talemaade, jeg protesterede imod, synes mig bestemtere end den tilsvarende hebræiske at indeholde Beskyldning for Uvirksomhed og Ladhed, og vilde derfor ikke naturlig kunne falde mig i Talen til min jordiske Fader; derfor maa du ikke kalde det en unaturlig Smag, naar jeg ikke vilde have den brugt i Talen til den himmelske. At vor Billedtale om det guddommelige netop ved sin Menneskelighed bliver sand og naturlig, er jeg for Eesten fuldkommen enig med dig i, og jeg glæder mig paa egne og Menighedens Vegne over Sangværket og dets Fortsættelse.

Venligst Tak for Bøgerne, du sendte mig! Det sidste Afsnit af Middelaldershistorien har, som hele dette Skrift, ikke lidet bidraget til at lede mig paa Sporet efter den røde Traad i Tidens knudrede Tovværk; men dermed slipper du ikke; har du sagt A og B, maa du kjønt sige C med, og en Oversigt af den nyere Tids Menneskeliv med hele Forstandstidens Stræben maa du en Gang føje til som Hovedet og Kronen paa Værket. Din Bog er mere for mig en Betragtning over Historien end en Historie selv; men det er netop ved en slig Betragtning, at der kan komme Enhed i Beskuelsen. Et vigtigt Fænomen i Menneskeslægtens Udviklingshistorie tror jeg dog, du miskjender eller undervurderer; det er den bildende Kunst med Aanden og Livet i dens Værker (p. 622 og 667). De blotte Bogstavers Død maa jeg naturligvis indrømme dig; men naar du hævder det levende Ords Vigtighed og Værd, ser det undertiden ogsaa ud, som du ingen Aand og intet Liv erkjendte i Litteraturen. Vi har talt derom før; men paa dette Punkt s. 188 kommer jeg altid i Vilderede med dine Synsmaader, og det synes mig, du raader Skribenterne fra at skrive og Læserne fra at læse, i det du dog selv baade læser, skriver og vil læses. At jeg kun ikke paa slige Steder har læst og forstaaet dig rigtig, begriber jeg vel, men — er det ene min Skyld? eller er det de syndige Bogstavers Skyld, som vil hævne sig?

Havde du med mig staaet i Florens og Kom, vilde den Aand og det Liv, den dybe Religjøsitet og Begejstring, der udstrømmer fra den florentinske og romerske Kunstskoles Værker, ogsaa fra Medicæemes Tid, have slaaet dig med Beundring, og du vilde næppe nogen Sinde have fordømt slige Mindesmærker om Menneskeaandens højeste Flugt til det historiske Helvede. I dette Stykke maa du billig lade mig som Øjenvidne, og netop fordi jeg ikke saa’ med Kunstdommerbriller, men med ligefrem aabne Menneskeøjne, have en Stemme med. Til Bod for, hvad du har sagt om den italienske Kunst, burde du gjøre en Pilegrimsrejse til Rom, og jeg er vis paa, du sang endnu paa dine gamle Dage en begejstret Romervise om Aanden, Livet og Hjærtet i hine Billeder, som alene Aand, Liv og Kjærlighed med kristelig Fromhed og Begejstring har kunnet gjøre udødelige. — Jeg ser med dig i det store Korstog Middelalderens og Kristenhedens Heltedigt; jeg vilde gjærne, at du med mig i den italienske Billedverden fra det 14de, 15de og 16de Aarhundrede skulde se dens Engle- og Straale-Glorie. Dog derom giver Kobbere kun en svag Forestilling, og andres Forsikringer en endnu svagere Overtydelse.

Gud velsigne dig og dine! optag denne min Expektoratjon som sædvanlig i Kjærlighed! og kan jeg ingen Proselyt gjøre af dig i min Beundring for italiensk Kunst, saa kan det undværes, vor fælles Tro i øvrigt og ærligt dansk Venskab ubeskaaret.

Din
B. S. Ingemann.