Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1837-10-23)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 23. Oktbr. 1837.

Kjære Grundtvig!

Her sender jeg dig sort paa hvidt for, at den saakaldte Real-Skole-Undervisning her skal være forbundet med Akademiet. Nogen udførligere Angivelse af Planen vil der nok komme i Kollegialtidenden; men hvis ikke det Par understregede Ord til al Lykke stod i den kongelige Resolutjon 1) , vilde man vist gjæme slaa Streg over, hvad baade du og jeg anser for det bedste ved den hele Forandring. En stor Oppositjon vil s. 202 dette Punkt nu vistnok møde fra Realskole-Kommissjonen, og man vil sagtens søge at kvæle Ideen i Fødselen ved paa sædvanlig Maade at sætte Sorøs og al vor Virksomhed her i Skygge hos Publikum, inden Frugterne af den nye Plantning kan faa Tid til at udfolde sig. Indflydelsen og Mængden af gjældende Stemmer er paa deres Side, som intet vil have af Sorø, uden Raadighed over Stiftelsens Midler. Af skjæve og skelende Øjne og af spidse fornemme Tunger og Penne er der fuldt op. Vor Stilling her i Landet, saa nær ved Hovedstaden og Universitetet, er fra denne Side saa klemt og trykket, at kun en virkelig folkelig Deltagelse kan holde Livet i os. Kommer den ikke nu, bliver der intet af Sorø i vor Tid; men hvad nytter alle Indretninger, selv om de vare de allerbedste, naar Fordommene mod Stedet og det hele har alle Toneangivernes Køst i sin Sold! Betalingens Nedsættelse vil maaske for Øjeblikket være en Anbefaling, hvor Pungen har den største Mund; men dette vil sagtens af Antisoranerne fremhæves som et lidet anbefalende Kunstgreb for at kjøbe Liv til, hvad der skal og maa dø. Til at gjøre det nye Skridt med Kraft har man heller ikke Mod; det maa ikke lade, som Forandringen er af nogen Betydenhed. At Akademiet virkelig er aabnet for Ikke-Latinere, efter enhvers Frihed og Lyst, leder man ængstelig om Ord for at sætte saaledes frem, at det ser ud, som det ikke rigtig var ment. Man frygter for at prostituere sig eller brække Halsen ved at vedkjende sig et virkelig nyt Forsøg, som maaske vil mislykkes, og det hele skal se ud som en blot Forbedring ved den lærde Skole, hvorved det nye kan komme med eller udeblive, uden at man derfor opofrer noget. Om man ved denne Politik faar Fred til i Stilhed og næsten ubemærket at lægge Grunden til en ny og for Fremtiden vigtig Højskole for Livet, kommer det nu an paa. Opsigt vil man ikke gjøre, for ikke totalt at omstyrte, hvad her allerede er begyndt, ved en i Øjne faldende Tilbygning, der som Mørøst [?] kunde blive en kostbar Ruin. Maaske er denne Forsigtighed nødvendig; men hvis ikke s. 203 Akademiets Aabning for ikke-studerende, uden at man behøver at kalde det et Real - Akademi, bliver bemærket og vinder folkelig Deltagelse, trods alle Indvendinger og Betænkeligheder, har vi ved disse Forandringer ikke vundet andet end en unægtelig bedre Indretning ved vor Latinskole.

Lad mig ved Lejlighed vide din Mening om den nye Indretning og om de efter Omstændighederne hensigtsmæssigste Midler til virkelig at iværksætte, hvad nu Kongen dog har givet os baade Ret og Forpligtelse til!

Din hengivne Yen
Ingemann.