Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1838-01-17)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 17. Jan. 1838.

Kjære Grundtvig!

Hilsen og Venskab, medens Aaret endnu er nyt! Det har fornøjet mig at se af Bladene, at man endelig har løst dig af Censurbaandet; det kunde dog vist være sket før, naar du havde søgt det. At se din Frihedskjærlighed berømmet i Kjøbenhavnsposten, hvor Frihedsflaget har en ganske anden Farve end paa dit Orlogsskib, var en overraskende Nyhed, og kan maaske være et godt Tegn for det unge haabefulde Aars Tendenser. Forandringen med vort Akademi, formodentlig mest den økonomiske, fylder os nu snart alle ledige Pladser; der har ogsaa meldt sig adskillige Realister.

s. 206 Jeg har skrevet et dramatisk Digt „Renegaten“, hvori jeg har stillet vor Tids huleste Livsanskuelse i Parallel, ikke med den kristelige, men med det blot menneskelige i en mulig sandhedskjærlig Tyrks Aandsretning, for at vise hin Hulheds Jammerlighed selv mod Halvmaanens laante Glans, og for at aabne det „unge Tyskland“ med en Renegat i Spidsen den Scene og den Tumleplads, hvorpaa den i en Hast kunde vise, hvad den stræber til. Uagtet denne alvorlige Mening, blev det dog et Skuespil, som lettelig med nogen Forkortning kunde gjøre Teaterlykke; men jeg har lige saa stor Kjærlighed til Molbechs Censur som du til Politiets, og der skulde en Højesteretsdom til, at jeg skulde underkaste mig den. Stykket vil nok udkomme til Paasken.

Sibbern holder Forelæsninger over Hegelianismen; det er da vel en Oppositjon?

Har du taget fat paa den nyere Universalhistorie? eller kan vi forinden vente noget andet Arbejde fra dig?

Kunde du ikke en Gang have Lyst til at udgive dine samlede Skrifter? Mange af dine ældre Værker ere ude af Boghandelen, og meget af, hvad den yngre Slægt nu ikke kjender, vilde blive kjendt af disse Godtfolk og læst paa ny af de ældre. Det gaar ligeledes med mine ældre Sager, og jeg har flere Gange tænkt paa en Samling, men jeg har altid haft en vis Ulyst dertil og har helst villet hindres ved noget nyt.

Jeg haaber nu snart at se Fenger og høre fra dig ved ham. Han har megen Glæde af sin præstelige Virksomhed. — Lad det ikke vare for længe, inden jeg hører fra dig, uagtet dette Brev er temmelig magert paa Indhold! Det er kun en Visit, men med venligst Sind og kjærlig Hilsen til dig og dine baade fra min Lucie og din hengivne Ven

Ingemann.