Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1838-02-26)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 26de Febr. 1838.

Kjære Grundtvig!

Dagen før jeg modtog dit sidste venlige Brev, tillige med din lille Bog om Sorø, havde jeg givet Fenger i Kommissjon at skjænde lidt paa dig for din lange Tavshed; nu, da jeg har faaet saa god og rig Erstatning, kan jeg ikke opsætte at takke dig venligst, saa vel for Bog som for Brev.

Hvad du vilde gjøre Sorø til, hvis alle gode Tanker vare praktikable, vidste jeg vel omtrent, og er, som du véd, enig med dig i Hovedsagen. At Gravstenen (= Badens Grammatik) blev væltet tilbage til sit gamle Leje, var hverken min eller Hauchs eller Lütkens Skyld; men flere Hænder kan jeg s. 210 næppe vaske ved denne Lejlighed, og vort Skoleraad er nu over 20 Mand stærkt. At den latinske Bom nu ogsaa holder Døren lukket for en og anden, der ellers nok vilde ind, har vi ogsaa allerede mærket. Prins Kristjans Interesse for Sagen giver dog noget Haab for Fremtiden, og ved den nye Indretning har det danske dog vundet en Del ved flere Timer i de lavere Klasser. Et Par nye Adjunkter, Hagen og Paludan- Müller 1) tager sig ogsaa med Iver og Kjærlighed deraf. Uagtet Waage holder paa Latinen, har han dog meget Hjærte for Dansken; men saa længe Akademiet skal være Universitetets Hale og som Hovedfag levere Rekrutter til Kjøbenhavns Embedsmandsfabrik, ere alle Reformer kun Modifikatjoner af det gamle.

14*

At det er en forandret Hofvind, der har drevet vor gamle 2) til dig, er der vel ingen Tvivl om; men de Smaaforandringer i Luften giver næppe vor Skude nogen anden Hovedretning, saa længe Strømmen gaar i Latinernes Kjølvand og har en Hval med sig, som er mere end — Bisp 3) .

Det morede mig ret at tænke mig din højrøstede Mund aabnet i de pæne Højeloftssale; og at den nye Klang ikke mishagede, var mig et kjært og godt Tegn.

Hvad Barfods Foretagende angaar, saa maatte man derom vide noget nærmere [om] Plan og Tendens, for at kunne se, hvorvidt her fra vor Side lod sig medvirke. Nu, da den periodiske Litteratur spiller Hovedrollen og næsten Enerollen paa Skribent-Skuepladsen, kunde vi vist højlig trænge til Organer for en dybere Aandsretning end den herskende, og til en kraftig Oppositjon baade mod Vildmændene uden Skjæg og de aristokratiske Parykker; men hvad jeg duer til, er næppe af den Kaliber, der paa den negative Vej kan føre til noget positivt; dertil er du Manden. Dog, i denne Retning har selv maaske du allerede udrettet det meste af, hvad der s. 211 paa den Vej kunde ventes: ved indirekte Oppositjon mod det falske og slette; i dine positive Frembringelser har du upaatvivlelig dog udrettet langt mere. Paa direkte Polemik er det vel heller ikke, Barfod vil indlade sig, skjønt jeg ikke ret kan tænke mig et Tidsskrift med nogen betydelig Virksomhed, uden at det i Grunden dog maa blive polemisk; og hvad skal da en stakkels Svale blandt Fugle med skarpe Næb og Klør? — Hvorledes mener du, at et Tidsskrift, hvoraf du i og for sig ingen levende Virkning venter dig, skal kunne understøtte en saadan? Derom har jeg ingen ret Forestilling. Haab om en levende Virkning maatte der være, hvor der skulde virkes med nogen Iver og Lyst, og ved Forening af samstemmende Kræfter maatte man vel ogsaa kunne nære et saadant Haab. Hvad der i vor nærværende praktisktravle Tid blot skulde ænses, maatte vel fremfor alting være ret pikant; og den, der skulde staa i Spidsen for et Tidsskrift, der virkelig skulde indvirke paa Tidsaanden, maatte vel i det mindste besidde mere Lethed og Vid, end alle Kjøbenliavnspost-Skribenterne tilsammen. Uden denne i sig selv underordnede Egenskab, tvivler jeg paa, at selv et helt Samfund af dygtige Litteratorer nu vil kunne udrette noget mod den periodiske Presse. Kunde man nu faa Baggesen tilbage med, hvad jeg haaber han har vundet i Alvor og Dybde, eller salig Holberg med en lignende Omkalfatring, vilde jeg ikke tvivle paa en levende Virkning af et nordisk Tidsskrift. Jeg vilde uden Betænkning opfordre dig selv til at træde i Spidsen for hint Foretagende, hvis dette ikke vilde afdrage dig fra det, der var bedre.

Lev vel! Venligst Hilsen fra min Lucie og din

B. S. Ingemann.