Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1842-01-04)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 4de Jan. 1842.

Kjære Grundtvig!

Medens det nye Aar endnu er i sin Barndom, maa jeg dog, af Maugel paa bedre Sammenkomst, gjøre dig et skriftligt Besøg fra min Havestue, hvor Døren til Haven nu er tilklinet, og man ved Kakkelovnen maa nøjes med det Liv, man har inden Døre. Tak for dit Venskab i det gamle og saa mange foregaaende Aar! Om det nye skal bringe os nærmere sammen i Rummet, er nok meget uvist; i alt Fald glæder jeg mig ved, at vi ofte venlig vil mødes i Aand og Tanke.

Hvor vidt er du kommen med den sidste Del af din Historie? kan den snart ventes fra Pressen? Den har sagtens givet dig fuldt op at sysle med; har du imidlertid dog ikke haft andre Jærn i Ilden? — Den sære Maade, Ley har behandlet Rimkrønniken paa, vil næppe svare til Hensigten. Kunde du ikke formaa ham til at udgive de gamle Bøger i det gængse og forstaaelige Skriftsprog?

I Sommer laa min Mark saa godt som brak. I Vinter har jeg gjort en lille Rejse til Grønland, hvorom maaske til Paaske en Meddelelse vil udkomme i Form af en grønlandsk Roman eller Fortælling. Det har været mig en Vederkvægelse at tumle mig blandt hint uciviliserede Naturfolk midt under vor statsøkonomiske Larm her hjemme. En lille Digtsamling med nogle Forsøg paa folkelige Danseviser til s. 246 Bryllupsskikkene paa Landet vil gaa forud. Yed Ferd. Fenger og slige livlige Karle, der baade kan tale og synge med den virkelige Tunge for Folkehjærtet, vilde jeg gjærne have hragt Folkesangen saaledes i Gang, at den efterhaanden greh ind i hele Folkelivet og gjenindførte Ordet med de gamle Toner i dens Fester, Lege og Danse. At det ikke egentlig kan indføres, men maa efterhaanden indføre sig selv, hvor det folkelige Liv er til Stede, er naturligvis min Mening, og ved mine Gildeviser vil jeg kun kvidre Præludiet dertil. Med Sommer-i-By-Festen kunde der vist udrettes meget smukt og godt, naar den fik Lov — NB ogsaa af Landpolitiet og dets ængstelige Love — til at forynge sig frit og folkelig poetisk. Den er jo vor natjonale Vaarfest og kunde maaske falde sammen med den nye Majfest, de 13 ikke i Aar vilde tænke paa.

Apropos: du har vel set Opfordringen til et Sammenskud til en valgberettigende Grundejendom for Schouw. Jeg hører, han selv skal have frabedet sig det. Hans Optræden blandt de 13 var sandsynligvis Grunden til, at Kongen ikke valgte ham som Universitetets Repræsentant. Paa Subskriptjonen har her endnu kun P. Hjort tegnet sig.

Du har vel set, hvorledes Wexels har kalfatret vore Salmer og rettet vor Stil i sin Salmesamling. Han bereder nu en ny Udgave deraf, men jeg har bedet ham lade ubenyttet, hvad han af mig ikke kan bruge, som det er, eller ved Forandringen tage mig paa Raad med. Hvorledes en Digter af første Skuffe kan forgribe sig ved slig Omkalfatring, har Øhlenschlæger nylig vist os ved sin Omarbejdelse af Kæmpeviserne. Til hans Undskyldning kan man kun sige, at han har handlet med dem som med sig selv i lignende Tilfælde.

Min Kone lider meget af Tandpine. Hun hilser dig o g dine venligst. Bring dem min hjærteligste Hilsen og Lykønskning til det nye Aar!

Din hengivne Ven
B. S. Ingemann.

s. 247 Hvad mon det bliver til med Ritualsagen og med det nye Kollegium for Undervisningsvæsenet og med en mulig Reform af Sorø Akademi? Brøchners oprigtige Bekjendelse angaaende Hegelianismens antikristelige Virkning paa ham forekommer mig ganske mærkelig. Du har vel bemærket, hvorledes gamle Schelling nu er optraadt som en opstanden fra de dødes Rige, med Vidnesbyrd om, hvad der Gud ske Lov ingen Filosof behøver at gaa igjen for at sige os. — Nu, da de fleste af vore unge Teologer vel ere Hegelianere, kunde maaske en Reaktjon i Spekulatjonens Verden være ret betimelig. Endnu har jeg ingen Bevægelse mærket her i den Anledning. Man venter et Signal fra Generalissimus.

Strausses berømte og berygtede Bog har jeg ikke læst; den er maaske dog ikke saa flad og aandløs, som man skulde tro, og har næppe endnu fremkaldt sin tilstrækkelige Oppositjon i den teologiskfilosofiske Litteratur. Det kunde maaske være et hensigtsmæssigt Æmne til Behandling i Dr. Kierkegaards teologiske Tidsskrift. Hils ham venlig og tak ham for hans Brev, som jeg skal besvare, saa snart jeg har noget Bidrag at sende ham!

2det Hæfte af Bindesbølls „Meddelelser“ har jeg læst med megen Interesse. Det maa du endelig læse, hvis du ikke kjender det.