Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1842-12-25/1843-01-10)

Ingemann til Grundtvig.
Julemorgen 1842
En glad og velsignet Julefest ønsker jeg dig og alle dine — —
Den 10de Jan. 1843.

Videre kom jeg ikke i Fjor med mit Julebrev til dig, formedelst idelige Direktor-Afbrydelser. At jeg har tænkt paa dig og dine, kan du dog deraf se; dog, deri behøver du nok ikke Syn til Tro. I det jeg nu tilføjer mit Ønske om et glædeligt nyt Aar, indbefatter jeg deri, hvad jeg véd, s. 253 ligger dig med alle rette Danske paa Hjærtet — en lykkelig Opløsning af vor Natjonalitets Mareknude. Skulde jeg svare de slesvigske Stænder, blev Meningen, at begge Sprog maatte have lige Eettigheder, enhver deputeret kunde tale sit Modersmaal, men maatte forstaa sine Kolleger, og Forhandlingerne protokolleres i begge Sprog. Den naturligste Udvej var vel sagtens en Adskillelse af Stænderforsamlingen efter Sprogkortets Grænser; naar man ikke kan eller vil enes og unde hverandre lige Eet. Dog, det lader sig vel ikke gjøre. Gud give, Kongen maa træffe det rette og føre det igjennem! Man siger, Stemann i denne Sag skal lade Danskheden vederfares siu fulde Eet.

Jeg venter nu daglig paa Afløsning fra Direktoratet; Konstitutjon i Embedet frabad jeg mig strax ved Indberetningen om Waages Død. Skolen og Opdragelsesanstalten vil jeg under ingen Betingelser paatage mig Bestyrelsen af. Vikariatet, som nu atter har varet en 3 til 4 Maaneder, er allerede nær ved at lægge mig øde og gjøre mig til en komplet Filister. Til den længe paatænkte Beform, synes mig ellers, nu Øjeblikket var for Haanden. Skolens Adskillelse fra Akademiet skal der være tænkt paa, og det var vist meget ønskeligt; men Frekvens og aabne Døre for Højskolen maatte nødvendig følge dermed. Har du ingen Lejlighed haft til at tale et Ord med i Sagen? Din Mening kjender man vel, men nu gjælder det om at faa den bedste Mening realiseret. Hvad der mest er at befrygte, er — hvad Universitetet helst ønsker — Akademiets Opløsning og Midlernes Inddragelse i det almindelige Universitets- og Skole-Fond, hvorved Muligheden af en folkelig Højskole vilde gaa i Lyset. Som jeg hører, har dette ørstedske Projekt dog en kraftig Modstander i Kongen selv.

I denne Maaned udkommer Folkeudgaven af min sidste historiske Eoman og af Højmesse - Salmerne med et Tillæg. Af Fenger har du maaske hørt min Plan med natjonalhistoriske Kjøbstadsviser. De sælandske — paa Kjøbenhavn s. 254 nær — var jeg bleven færdig med, da jeg atter som Poet blev suspenderet for at fungere som Direktor. En morsom Affære har jeg dog haft ved at tilbagevise den pudserlige Inkvisitjon angaaende formentlige politische Umtriebe paa vor uskyldige Læsesal.

Kan vi snart vente Eortsættelsen af din „Nyaarstid“? Hils min Gudsøn Svend og sig ham Tak for Behandlingen af de skotske og engelske Folkesange! Det er et smukt og priseligt Foretagende. Første Hæfte har jeg og ønsker mig tegnet som Subskribent paa Fortsættelsen. Subskriptjonsplanen har man ikke set her.

Hjærtelig Hilsen til dig og hele Familien fra min Lucie (som i Vinter befinder sig i god Bedring) og

din hengivneste
Ingemann.