Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1843-05-11)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 11. Maj 1843.

Kjære Grundtvig!

Aarsagen til min Tavshed, siden vi sidst saas, ligger til Dels i min stille Forventning om at kunne meddele dig noget glædeligt om Sorø; endnu er det imidlertid ikke kommet videre end til et Forslag om frit aabnede Høresale her for s. 258 studerende og ikke-studerende, for de sidste med Tilladelse, men uden Forpligtelse, til at underkaste sig Examina, — eller et frit folkeligt Akademi uden Opgivelse af det bestaaende, som jeg mener, nødvendig maa holdes fast paa, til det viser sig, at det nye frie og folkelige bliver virkelig til og kan staa paa sine egne Ben. Herom véd jeg nok, vi ikke ere ganske enige; men du maa tro: anderledes gaar det slet ikke an i de første 50 Aar; dertil er Interessen for, hvad der er os vigtigst, endnu alt for ringe saa vel hos store som hos smaa; og som et for tidlig født Foster kommer Ideen til at gaa i sin Moder igjen, hvis man ikke lader det gamle Skur staa som Stillads for den nye Bygning, som vi kan lægge Grund til og maaske faa en enkelt Fløj opført af, men som der skal en hel vaagen folkelig Aand til at fuldføre. Var vi først kun saa vidt, at Hovedsagen: Udvidelsen og den fri Adgang ogsaa for ikkestuderende, var indstillet og af Kongen approberet! — Men nu har vi faaet Forslaget om disse Grundbestemmelser tilbage igjen, for dertil at knytte Udarbejdelsen af et fuldstændigt akademisk Reglement i alle dets Enkeltheder, hvilket naturligvis tager en Del Tid og, hvis det saa atter skal modificeres og omarbejdes, vil skubbe Sagen langt ud over dette Kursus. Med Skolen er der gjort et godt Forslag om en fælles Realundervisning i de første 2 eller 3 Klasser uden Latin. Det gaar vel igjennem, og derved mener jeg, ikke lidet er vundet. Aabne Døre faa vi vel ogsaa til Akademiet; men vil man strax bedømme Virkningen efter Frekvensen, vil Meningen næppe blive gunstig for Muligheden af, hvad der dog endnu kun staar med Betydenhed og friske Forhaabninger i enkelte Hoveder og danske Hjærter. Vi vil dog i Guds Navn gjøre, hvad vi kan, og haabe det bedste.

17*

Venligst Tak for sidst! Lykke og Velsignelse ved din Metas Bekræftelse af Daabspagten! bring hende de hjærteligste Ønsker for hendes Fremtid baade fra min Kone og mig! Af Spur havde jeg hørt Bestemmelsen angaaende din s. 259 Sommerrejse til England med Svend Folkesanger. God Lykke til den Fart! gid du saaledes kan faa pustet til de gamle gode Gløder der ovre, at det kan lysne tilbage til Arnen, de kom fra! Ser du Dr. Bowririg, saa bring ham en venskabelig Hilsen! Har du eller din Søn Lyst til Bekjendtskab med en vakker engelsk Dame, som har megen Interesse for dansk Historie og Poesi, saa bring Miss Chapman en Hilsen fra mig! hun bor nu i London og kan opsøges hos John Chapman Esqu., 2 Leadenhall Street. Jeg havde Brev fra hende i Gaar; det er hende, der har oversat „Valdemar Sejer“; hendes Oversættelse af „Kong Erik og de fredløse“ udkommer sidst i denne Maaned med det Tillæg i Titelen, beregnet paa Nutidens Interesse: „The Throne, the Church, and the People“, som jeg naturligvis intet kan have imod, naar det kan trække Læsere, og det maa nok „the publishers“ forstaa, Mr. Longman & Co., der skal være en af de største Boghandlere og have megen Intetesse for dansk Literatur, af hvilken Aarsag jeg nævner dig ham. Maaske det kunde være i din Missjons Tjeneste at opsøge ham, i hvilket Tilfælde du da kunde komplimentere ham paa mine Vegne.

Nu lykkelig Eejse, Gud velsigne dig! kom sund og glad tilbage og besøg os saa i Sorø! Hjærteligst Hilsen til dig og alle dine fra Lucie og

din hengivneste
Ingemann.

Fra Ferd. Fenger skal jeg hilse; jeg saa’ ham i Gaar med Nordmanden Hauge, der, som du maaske véd, skal være Medbestyrer af en Skole for ikkestuderende i Trondhjem til Dels efter din Idé. Der skal ingen andre Sprog læres end Modersmaalet med Islandsk og Svensk, samt Engelsk og Tysk.