Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1843-10-01)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 1ste Oktbr. 1843.

Kjære Grundtvig!

Det glædede mig at kunne sige dig mit Velkommen hjem i Forening med dine andre Venners og min egen Lykønskning til dit og din kjære Elises Sølvbryllup, som vi paa den rette Dag i al Stilhed havde erindret i Pedersborg 1) . Jeg havde nu gjærne været personlig til Stede, men det lod s. 263 sig ikke gjøre. Kand. Egede Glahn har i Dag givet mig en Beskrivelse af Festen, som har glædet mig og hjærtelig bevæget mig. I hans smukke Hilsen til dig ser jeg en Bekræftelse af den yngre Slægt paa, hvad dine samtidige Venner med trofast Kjærlighed og Taknemmelighed erkjende. Gud velsigne fremdeles dig og din Idræt og alle dine kjære!

Om din sidste engelske Valfart længes jeg efter at tale mundtlig med dig; Tak imidlertid for, hvad du foreløbig meddeler! Naar Angelsaxeren en Gang rigtig vaagner og rejser sig, haaber jeg, han med gamle Holger skal vise sig som en tro og dygtig Kæmpe for, hvad Nordens Aand gjennem Aarhundreder har gjemt, men aldrig glemt.

Hvad nu Sorø og dets Reform i en folkeligere Retning angaar, saa er jeg nu nær ved at tro, at der sker et Skridt dertil, og naar kun et saadant bestemt og virkelig sker, maa vi være glade ved en Begyndelse paa, hvad der skal Tid og Lykke til at fuldføre. Vilde man af Frygt for saakaldte halve Forholdsregler standse eller forsinke, hvad der allerede kan ske, vilde man vist derved uddrage Muligheden af, hvad man helst maatte ønske, til langt ud over vor Levetid. Hvad der sker, bliver i alt Fald kun provisorisk, og vil du ytre dig hos Majestæten om Sagen, vil jeg tro det belejligst og bedst for den, om det først skete, naar Sagen alt ved et provisorisk Skridt var sat i Gang. Er der først kommet Liv og Bevægelse i Tingen, kan den dog gaa og muligen tage en langt heldigere Retning, end alle foreløbige Planer endnu kunne antyde; men opdynges Betænkelighederne ved det første Skridt, og medføre disse aarlange Betænkninger fra alle mulige Avtoriteter, er jeg vis paa, der sker intet i vor Levetid. Til en radikal Reform, hvorved hvad der hidtil gjælder for klassiske Grandpiller strax og aldeles omkastes, tør jeg ikke raade endnu. Lad staa, hvad man endnu tror nødvendigt, men giv kun det nye og bedre Frihed til at komme med! og hvor Kraften og Livet virkelig viser sig at være til Stede, vil det ogsaa efterhaanden gjøre sig gjældende og sejre.

s. 264 Lucie har bedet mig gjøre din Søn Svend opmærksom paa den engelske Digter Chatterton og hans Digt „Battle of Hastings“, som hun har faaet Interesse for ved at læse Alfred de Vignys Drama „Chatterton“ og hans meddelte Fragmenter af hint Digt.

Med P. Hjort er det udbrudt til en formelig Krig her, fordi man har sagt ham nogen Sandhed. I ham har jeg som fungerende Direktor arvet en 20aarig Plageaand, der hindrer al samdrægtig Virksomhed. Han har imidlertid fast alle som én imod sig. Hvad han oprindelig raser for, er, at man ikke har villet lade det blive ved det gamle med Sorø Akademi, og at man har adskilt Skolen fra Akademiet imod hans Vilje.

Jeg holdt Tale her paa Kongens Fødselsdag om „Videnskabelighedens Forhold til Folkelivet“, med nærmest Hensyn paa den forhaabede Reform i folkelig Retning.

Direktor-Forretningerne og de mange Forhandlinger, den begyndte Reform medfører, har nu siden Waages Død næsten aldeles hindret mig i al anden Virksomhed. Kunde der nu dog komme noget ud deraf, der opvejede alle Bryderier og Vrøvlerier!

Og nu, lev vel for denne Sinde! Om ikke før, kommer jeg vel ind og taler med dig til Paasken; inden den Tid maa vel meget have klaret sig af, hvad der endnu staar taaget og ubestemt angaaende Sorøs fremtidige Liv eller Død. Jeg haaber dog paa Livet og stoler paa Kongens Klogskab og oprigtige Interesse for Sagen. Folkets Deltagelse kommer det dog lige saa meget an paa, og før den er levende vakt, vil selv de heldigste Foranstaltninger lidet frugte. Dog, vi vil gjøre, hvad vi kan, og lade Vor-Herre sørge for Resten.

Hjærteligst Hilsen og Venskab til dig og alle dine fra Lucie og din

hengivneste Ven
B. S. Ingemann.