Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1844-01-06)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d 6te Jan 1844.

Kjære Grundtvig!

Hilsen og Venskab i det nye Aar og Tak for alle de gamle!

Det har ret glædet mig at høre, at du i Vinter foredrager nordisk og græsk Mytologi baade for Damer og Herrer, og at du af begge Slags Tilhørere — hvad man maatte vente — høres med Liv og Glæde. En saadan Høresal har jeg netop for mange Aar siden ønsket dig, med en saadan Blanding af den ældre og yngre Slægt, at derved noget bedre Sammenhæng kunde komme mellem de Provinser i Aandens Rige, vi fik Grænsevagt paa. Du har mangent Aar staaet dèr som Eremit, men næsten altid med godt Haab og med det Mod, ingen giver sig selv; nu, tænker jeg, kommer Høsten, du ventede i de kolde Dage. Hvad min Dannevirke-Bastion angaar, saa staar jeg nu dér og præsenterer Pennen, der næsten i et helt Aar intet andet Blæk har været i end Kontorblæk og Korrektur - ditto, medens jeg forgjæves har ventet paa det Ord, der skulde bringe nyt Liv til Veje paa den gamle soranske Ridderskanse. Da det fremdeles udebliver, er min Udsigt i denne Retning saa taaget som muligt. Maaske tøver dog kun han, det kommer an paa, til der kan komme noget bedre ud af det, end alt hvad de sammenlagte Hoveder have været i Blød for. Saa vidt jeg véd, staar denne Sag nu ved øverste Instans, som enten — eller — eller — hvoraf der kan blive, hvad det skal være.

For øvrigt bliver jeg gammel, men venter dog endnu et Stykke levende Liv i denne Verden, helst paa mit eget Luftskib, som jeg dog ikke selv kan styre, men dog ogsaa — hvis det kunde lykkes — som et Slags Lods paa Absalons strandede Langskib, der nu længe nok har ligget paa Grund her ved Flommen.

s. 267 Hjærtelig Hilsen og gode Nyaarsønsker til dig og alle dine saa vol fra min Lucie som fra

din hengivne Ven
Ingemann.