Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1845-09-20)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 20de Septbr. [1845].

Kjære Grundtvig!

Hermed Hauchs Program, som jeg tænker, vil interessere dig. Vil du bringe din Meta og hendes Forlovede en ret hjærtelig Lykønskning — som jeg vel for længe siden kunde have sendt, men som ingen Skade har taget ved at gjemmes. Ogsaa dig og din kjære Kone ønsker jeg ret megen Glæde af denne Hjærtepagt, uagtet den naturligvis tager dig en Skat ud af Huset. — At man nu ogsaa paa en ganske anden Maade søger Skatte hos dig (ligesom hos mig, da jeg sidst var i Kjøbenhavn), har jeg hørt og har saa vidt fornøjet mig over, som du og dine slap personlig vel derfra og uden stort s. 280 Tab — (jeg har endnu af og til noget ondt i min Haand, men det har dog mestendels fortaget sig). 1)

Hvad det soranske Hovedspørgsmaal angaar, saa er vi nu saa vidt, at Tilværelsen er os bekjendt af et kongeligt Reskript til Direktjonen, hvori den beordres til at indkomme med Plan til Akademiets Udvidelse, i folkelig Retning til Dels (som Realakademi) og dels som kameralistisk Institut. Reskriptet er os imidlertid ikke meddelt, og enhver Reform, man nødes til at fremme, betragter man forud som et Erfaringsbevis mere for Rigtigheden i at opløse Akademiet og lade Latinskolen med Opdragelsesanstalten vedblive alene.

Selmers Plan til et Universitet i Viborg, til Dels ved soranske Midler og i Forbindelse med den af Stænderne foreslaaede jyske Daarekiste, — har du vel set? Det er Skæbnens Ironi med hin Daarekiste; for et Akademi i Jylland, navnlig i Kolding, er der ellers meget, der taler, og med Hensyn paa de slesvigske Forhold kunde det nu blive af dobbelt Betydning. — Dog, derpaa forstaar jeg mig ikke tilstrækkelig. Lad mig ved Lejlighed vide, hvad du tænker herom, saa vel som, hvad du for Øjeblikket aandelig lever i! Jeg er i den sidste Tid næsten bleven et Apparat til Bogtrykkerpressen; men om nogle Maaneder haaber jeg i denne Henseende at blive fri.

Fra Ferd. Fenger kan jeg hilse; han er i Laaland i denne Tid. Dr. Kierkegaard har jeg nylig set; efter det over-standne Bispebesøg i Sommer synes han nu ikke at vente flere Fortrædeligheder med Baptistsagen.

Hvad bliver det til med Salmebogen og dens Redaktjon? Du er dog vel ikke bleven træt og kjed af at virke derfor? Kunde du ikke i alt Fald paa egen Haand — som Kingo s. 281 før — og uden alle Komiteer og Medarbejdere — gjøre den Sag klar, og saa lade Nutid og Fremtid benytte Arbejdet, som den havde Aand og Forstand til?

De hjærteligste Hilsener til dig og dine fra min Lucie og

din hengivneste Ven
B. S. Ingemann.