Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1846-10-22)

Ingemann til Grundtvig.
D. 22de Oktbr. 1846.

Kjære Grundtvig!

Medfølgende Skrift af Wegener, der udkommer som Program fra Sorø, sendes dig fra Forfatteren selv; han har foreslaaet mig at lade et Brev fra mig ledsage det. Han tror ikke at være dig noksom personlig bekjendt til selv at skrive. Jeg formoder, den Bog om gamle Vedel vil blive velkommen for vore Historikere. Dersom den huer dig, vil det vist meget fornøje Forfatteren; han har med stor Kjærlighed og Flid sammenstykket den af meget tarvelige Materialier.

Tak for sidste venlige Møde med dig og dine i Paasken! En hel Sommer ligger nu mellem de Ord, vi da talte sammen, og disse Penneord. At den Sommer var smuk og hed, er næsten alt, hvad jeg har beholdt af den. Til dig saa’ jeg intet, og stort fik jeg ikke bestilt. Efteraaret, mener jeg, har været mærkeligt i vor Historie ved Kongens faste Stilling i Holsten. Nu tænker jeg ellers, man vil mærke i Evropa, at Danskere og Tyskere ere to virkelig forskjellige Folk. Det skader vel ikke; men det Brud paa vor lille sammenflikkede Statsmaskine, den Opdagelse medfører, skal Statskunsten have ondt med at hele. Kan ikke Venskabet med det halve Slægtskab holde Prøven ud, vil dog vel til sidst den aandelige Adskillelse medføre Separatjon eller et Liv som mellem Hund og Kat i én Gaard. Det værste, synes mig, er Overgangs-, Sprog- og Folkesinds-Maskepiet i Slesvig, hvor man paa slet Dansk skal kalde sig tyske. Dog, jeg vil haabe, at Mügge, hvis Strejftog i Slesvig-Holsten jeg nylig har ærgret mig over, har hørt og set med den tyske Fantasis Sanser. Hauehs Breve fra Kiel skildre Stemningen dèr som bestemt fjendtlig mod alt Samfund med Danmark; hans Stilling dèr vilde være mig uudholdelig. Han er i Grunden Kosmopolit, men føler sig dog med mange Baand knyttet til Norden, medens han maa holde sig paa en videnskabelig Isolerskammel, for hverken s. 283 at henvejres eller omstødes af den elektriserede Masse. — Hjort er nylig kommen hjem fra Sprogforskernes Møde i Frankfurt. Han maatte dèr høre paa en lang Række slesvigholstenske Taler, men blev af Præsidenten nægtet Ordet, da han tilbød sig at meddele Forsamlingen Oplysninger i en modsat Retning. Han blev der dog uden at protestere mod denne Uretfærdighed. Han fandt Raseriet mod Danskens formentlige Undertrykkelse af Hertugdømmerne almindelig udbredt blandt lærde og Statsmænd, og han hørte Skvadronader om 100,000 Frivillige, som skulde redde Tyskheden og opsluge os. Han kom dog uopslugt gjennem de store Ords Land; men ingensteds vilde man høre noget Ord om Forholdenes sande Beskaffenhed. Han lod Tieck hilse og sige, at han var Skyld i vor Ulykke; thi Romantikken, han havde indført i Tyskland, var nu endog gaaet over i Politikken.

Af Mugges Bog saa’ jeg, at dine Ord om Tysken paa Skamlingsbanken vare blevne til en Brand til at opflamme Hadet mod Danskheden. Det er dog kuriøst, at vi fredelige Danske nu skal gjælde for et farligt, erobresygt Folk. — At det danske Blod dog er tykkere end Vand, selv hvor det er spæget med den største videnskabelige Udjævning, saa’ du maaske af H. C. Ørsteds Svar i Kiel paa den tyske Hilsen til Kjøbenhavns Universitet.

Med Reformen af Sorø Akademi er vi endnu ikke videre, end da vi saas. A. Rothe har — som du maaske har set i Berlingeren — anbefalet et Slags Overhofmester som vor eneste Redning; han holder imidlertid af alle Kræfter paa vort gamle Studentervæsen. Endnu i dette Efteraar venter jeg dog et Slags Afgjørelse, naar der kan blive Tid dertil for de vigtige politiske Sager.

Kunde du faa Lyst og Tid til at lade mig høre lidt fra dig, vilde det glæde mig. Hvad du nu fornemmelig lever og rører dig i, — og hvorledes du betragter vort nuværende historiske Standpunkt, gad jeg gjærne talt med dig om. Nu, s. 284 da Hauch er borte, savner jeg mer end nogen Sinde et levende Ord fra dig en Gang imellem.

Hjærteligst Hilsen til dig og alle dine fra Lucie og din hengivneste

B. S. Ingemann.

Jeg vedlægger en Kantate, som jeg skrev til Festen her paa Kongens Fødselsdag.

Kierkegaards har vi nylig hørt fra. De har det godt.