Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1847-01-04)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 4de Jan. 1847.

Kjære Grundtvig!

Juleaften har du tænkt venlig paa mig og sendt mig din nye Mytologi 1) . Hjærteligst Tak saa vel for dette som for ethvert Tegn paa dit gamle trofaste Venskab!

Det har nu fornøjet mig i denne Juletid paa ny at underholde mig med dine mytiske Spejlbilleder af Menneskeaanden i Folkelivet og Verdenshistorien. Meget kjendte jeg naturligvis igjen fra dine Forelæsninger over Myteme; og din sammentrængte Fremstilling i Haandbogen har nu givet mig Lyst til at læse „Bragesnak“ om igjen. Af det mundtlige Foredrags Liv har hin Bog et rigeligt Udstyr. Med din nye Haandbog for mig er det mig imidlertid ogsaa tit, ligesom vi talte sammen. Dit særegne Blik for at finde Sammenlignings-punkter mellem Mytebilledeme og de psykologiske eller historiske Livsbilleder har altid højlig interesseret mig, hvor overraskende det end ofte har været, hvad enten jeg fandt, at det var noget slaaende almengyldigt eller noget genialsk individuelt, der tiltalte mig.

At du har set Freja med et ordentligt Spand Bjørne s. 285 for sin Vogn, i Steden for det fatale Kattespand, var mig en ny og kjær Opdagelse. Hvad jeg for længe siden i Bjovnlfs Drape har lagt Mærke til: at den værste danske Landeplage fra Arilds Tid er betegnet som en forhexet Søvn, har det interesseret mig nu ogsaa at lægge Mærke til i Grottesangen. Din Udtydning af den ødelæggende Saltmaling i samme Grottesang, i Analogi med Hjarnes Saltsyder-Maske, da han i Fortvivlelse gik paa gale Veje, — slog mig og bragte mig til at tænke paa Saltsyderiet i vor Litteratur, fra Baggesen og Ludvig Heiberg til Køkkensaltsyderiet i Korsaren, og den Fortrængelse af Sandhed, Begejstring og Alvor, alt det Syderi har været Organ for. — Síg mig ved Lejlighed, hvorfor du i din nye Mytologi ikke som tilforn har stillet Alfader (eller Fimbultyr) ved Nornernes Side i Spidsen for hele den oldnordiske Livsbetragtning, som Menneske- og Halvgude-Verdenens Bærer og inderste Grund? Det har du jo, trods Dunkelheden i Eddaerne, tilforn tydelig af den indre Sammenhæng paavist.

Det har glædet mig at se Holger Danske optagen i din nordisk-mytiske Heltekreds, og at vi saa ganske ere mødtes i Beskuelsen af dette Folkenatur-Billede. At Folket nu virkelig tilegner sig ham i hans klare aabenbare Betydning, har vi jo selv set Beviser for i Stændersalen. Vor fortræffelige Dronnings Kjærlighed for Holger lader mig haabe, at Barbarossa dog aldrig for Broderskabets Skyld skal stikke ham ud af hendes Hjærte.

Hvad nu den vordende soranske Højskole angaar, vilde jeg gjærne kunne meddele dig en lys Udsigt med det nye Aars Begyndelse; men des værre staar dens Fremtid lige uvis og omtaaget for os. Den slesvig - holstenske Mosedam giver sagtens ham nok at tage vare, som alene skal slaa Hovedet paa Sømmet.

Nu, Lykke og Velsignelse til al god Gjerning i det nye Aar! Kjærlig Hilsen til dig og alle dine fra min Lucie og

din hengivne Ven
B. S. Ingemann.

s. 286 Hauch skriver fra Kiel, at Holstenerne nu synes at tage „Svøftet“ ind og ytre, at i deres Forhold til Danmark er det ikke „Trennung“, men kun „Trennbarkeit“, de vil. Han har dog nu faaet ti Studenter at læse for over dansk Sprog og Litteratur, hvilket dér anses for et stort Særsyn.