Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1847-07-02)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 2den Juli 1847.

Kjære Ven!

Nu, efter at jeg anden Gang har læst din Lykønskning til Danmark baade med det saakaldte „Dummerhoved“ og med „den danske Højskole“, du haaber, skal blive virkelig til, og sætter saa store Forhaabninger til, kan jeg ikke længer opsætte at takke dig hjærteligst for den Kjærlighed og — trods alle Modbestræbelser — lige varme Begejstring, hvormed du kæmper for en højere folkelig Dannelse og betragter Axels gamle Klosterstiftelse som et væsentligt Udgangspunkt derfor. Siden vi sidst taltes ved, synes vi at være komne et Skridt frem, skjønt vel ikke ganske i den Retning, som du bifalder. Men skal det ikke lykkes den nærværende Overbestyrelse — trods den bestemt udtalte kongelige Vilje — efterhaanden at gjennemføre sin Plan: Akademiets Reduktjon til en almindelig lærd Skole, — maa Skolen og Opdragelsesanstalten, saa længe den skal bestaa, og enten den er lærd eller ikke, nødvendig hænge sammen med Højskolen, og Akademiets Helhed bevares. Skal en folkelig Dannelse blive gjennemgribende, maa den folkelig dannede Højskole-Ungdom ikke derved udelukkes fra Embedsstanden (at du er af samme Mening, ser jeg ogsaa med Glæde S. 58—59 i dit Skrift). Lad da Akademiet beholde sin lærde Skole, men stræbe at give dens Studenter en dansk folkelig Retning; og lad den uden for den lærde Skole tilkommende Real-Højskole-Ungdom, uden at spilde Tiden med latinsk Stil, dog — naar den ønsker det — faa Lejlighed til at tilegne sig saa meget af de saakaldte Humaniora, at de med Overvægt af, hvad vi kalde Dansk og hvad andre kalde Realia, — kunne være lige saa berettigede og lige saa duelige til at gaa Embedsvejen, naar de vil, som de paa den gamle Maade fra alle Landets lærde Skoler udgaaede Studenter! Kun naar denne Frihed tilstedes, vilde Højskolen s. 292 være sikker paa Besøg og danne ved et nyt Slags Studenter en betydende Modvægt mod det gamle vedblivende Skolesystems Anmasselse som eneberettiget Behersker af Folket gjennem Embedsstanden.

Skal et saa afsides og næringsløst Sted som Sorø drage „Kjærnen af den danske Ungdom i alle Stillinger og fra alle Sider til sig“ (som du ytrer Side 36), saa behøves her ikke alene de lyslevende, dansksindede Ledere og Lærere, som du fordrer, men tillige Frihed til og Haab om her at kunne danne sig til hvilken som helst Stand og Stilling i Landet, og i det mindste samme Eet, som andre højere Undervisningsanstalter give, til — med samme endelige Prøve som andre — at træde i Kongens og Fædrelandets Tjeneste.

Herom har jeg indgivet et Forslag til Kongen, og han har sendt det til Direktjonen, med Befaling til at paaagte det blandt andre indkomne Forslag om Reformen, samt at tilkalde mig til Konferens derom og om Højskolens Organisatjon, inden dens Plan forelægges til Aprobatjon. En lokal Overbestyrelse har han ogsaa erklæret nødvendig, og Grev Knuth, vor nye Amtmand, som man skal kunne vente meget godt af, skal være udset til Overdirektør for alle Akademiets forskjellige Undervisningsanstalter, som saaledes samles i en Helhed.

Se, hertil knytter sig nu vort fornyede Haab om Sorø. Dog, skal Knuth udrette noget, maa han have frie Hænder, og skal Akademiet med den vordende Højskole ikke overbestyres neden om hjem (ad undas), maa det ikke have et Hoved i Kjøbenhavn, som vil opsluge det.

Vor-Herre lægge nu sin Velsignelse til! saa kan det dog endnu blive til noget, om ikke just i vor Levetid, saa dog i dette Aarhundrede; og naar det bliver til noget ret folkeligt og dansk, kan Folket, næst Yor-Herre og Kongen, takke den grunddanske Aand derfor, som har fremkaldt Ideen.

Jeg bivaanede med Lucie en smuk Folkefest i Suserup Skov den 28de Juni, hvor blandt andre Birkedal talte livlig s. 293 om det rette danske Forhold mellem Konge og Folk og om den Kjærlighed, som skal bringe begge Velsignelse og Lykke. Mange af dine Sange klang smukt og levende baade fra Bondens og Præstens Mund og Hjærte.

Og nu en glad og lykkelig Sommer! De venligste Hilsener til dig og alle dine fra min Lucie og

din hjærteligst hengivne
B. S. Ingemann.

Hav den Godhed at levere din Søn Svend vedlagte Materialier til hans Visesamling! Der er meget forkasteligt deriblandt; men jeg sender, hvad man har sendt mig, til hans Eftersyn og Drøftning.

S. T. Hr. Pastor Grundtvig, Ridder af Danebrog.