Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1849-12-31)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. Nyaarsaften 1849.

Kjære gamle Ven!

Jeg kan ikke lade det gamle Aar 49 løbe ud, uden at se ind til dig og sige dig et hjærteligt „Tak“ for det som for saa mange foregaaende. Gud véd, om vi med vore Graahoveder ret ofte endnu skal kunne sende Nyaarshilsener til hinanden. At jeg har gjennemlevet dette Aar og hørt Klangen s. 304 af Holgers Skræp ved Frederits, er jeg glad over. En Gang om Ugen fornøjer det mig ret at faa mig en Pibe med dig i min Vinterhavestue; jeg tier bomstille og lader dig føre Ordet i „Danskeren“. Der var vel meget, jeg (paa „Pluddervælsk“) vilde „interpellere“ dig om, navnlig om, hvorledes vi skulde garve eller klappe Halvdelen af den Bjørns Skind, vi meget rigtig maa have skudt, før det hjælper stort at tale derom. — Give slip paa det, kan vi ikke, og hvorledes der saa tages paa det, vil det brænde som Nældebladet. Dog, det maa nu du med Rigsdagen og Ministerraadet bryde eders Pander med. Det fornøjede mig, at vor Kierkegaard kom med i Landstinget, og at I blev fri for vor tvetydige, alt forvirrende Peer 1) . Han har ikke forsmaaet noget Middel til at komme med; men han drev det kun til at blive Valgmand her tillige med vor jævne skikkelige Gartner; og der blev sagt, at det Valg var meget heldigt og alsidigt: „den ene var en lærd Mand, og den anden en ærlig Mand“. Hvem den Ondskab kom fra, siger jeg ikke.

20

Jeg sidder nu her med Hænderne i Skjødet og tænker paa nogle fredelige Smaahistorier, eller hvad jeg endnu kan due til at bringe paa Papiret. Nogle større Planer har jeg vel ogsaa, men de synes mig Halsbrækker-Spring for en 60 Aars Krabat (siger Dovenskaben).

I Teologien kan vi nu vente en lille Krig om Tro og Viden. Slaar du ikke et Slag med i den Kamp? Meget i Martensens Porsøg paa at klare Mysterierne fra deres eget Midtpunkt synes jeg meget godt om. Bornemanns Indlæg i Sagen syntes mig noget uklart.

Den smukke Pest for gamle Adam maatte jeg af flere Grunde blive fra. Det var smukt og kjærligt af dig, at du dog paa en Maade lod mig komme med til Gildet; men jeg tør ikke tro, at jeg dér var alle Gjæsterne velkommen. 2)

s. 305 Gud give nu os og gamle Danmark den Lykke — eller noget af den — i det nye Aar, som du med dit altid friske Haab og dit ofte træffende profetiske Blik har lovet os saa længe! Gud velsigne dig og dine! Hjærteligst Hilsen fra min Lucie og

din inderlig hengivne
B. S. Ingemann.