Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1851-01-15)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 15de Jan. 1851.

Kjære gamle Ven!

Jeg har i den sidste Tid ofte tænkt paa dig og paa det stille Hus med Sygelejet, din kjære Kone laa paa — jeg har sendt hende mangen Hilsen med Søsteren; nu véd jeg, hun er dèr, hvor vi om føje Tid, med Guds Hjælp, skal være med hende hos Herren i Fred. Det milde, venlige Ansigt, hvormed hun altid modtog mig, ser jeg nu i den Glans og Herlighed, hvormed det en Gang vil modtage de gamle Venner. Gud styrke dig til at bære Sorgen og Savnet! Naar du kan det, saa giv Hjærtet Luft og Lettelse ved et Billede af hende med Aandens og Ordets Farver! — Hun fik dog med dig den Glæde at opleve sine Sønners Lykke som Medkæmpere s. 307 og Medsejrere for gamle Dammark og som tro Vogtere ved Leddet; Johan saa hun jo paa sit sidste Sygeleje. Hils dem begge bjærtelig fra mig! Deres Lykke og Hæder har ogsaa glædet mig, og den Sorg, de nu føle, deler jeg. Hils ogsaa din kjærlige Meta og den kjære Jane og Povline. Gud velsigne dig og dem alle! Min Kone sender ogsaa dig og dine den hjærteligste Hilsen, hun tænker ogsaa paa dig og dine med inderlig Deltagelse.

Der var meget, vi skulde tale sammen om; men om de Ting, der høre Verden til, taler man med rette kun lidt og sagte i Sørgehuset; deres Forgængelighed træder os ogsaa dèr saa nær, at deres Betydenhed synes ringere; — og den Klarhed i alt, som vi attraa ved at vexle Tanker, synes saa nær, naar vi tænke paa dem, der gik forud til den rette Klarhed.

Gud bevare dig!

Din inderlig hengivne
B. S. Ingemann.