Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1853-09-15)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 15de Septbr. 1853.

Kjære Grundtvig!

Siden min langvarige Børnesygdom (Kighosten) forbød mig at se dig Aasyn til Aasyn paa din Gammelmands-Hædersfest d. 8de, glædede jeg mig dog ved at faa min Vennehilsen kraftig og hjærtelig tilsjunget dig af Ferdinand Fenger og saa mange andre baade af mine og dine Venner; og at de har givet de skrevne Ord den rette Livets og Hjærtets Klang, der kan trænge til Hjærtet, ser jeg med Glæde af dit kjærlige Brev. Denne Sommer har med al sin Dejlighed da ogsaa været dig en sjæletrykkende Fimbul-Sommer, — den har syntes mig saa lang som uhyggelig, — og jeg har tit tænkt paa Valas Syn: den skumle Drage, der kommer flyvende som en spraglet Slange fra Mørkets Huler og slæber Lig over s. 316 Sletten med sine Vinger. Men „nu skal han synke!“ hedder det jo til sidst — og, med Guds Hjælp, er det Befrielsens Nu kommet, — og til dig, som os alle, skal Livslysten og Livskraften komme fornyet tilbage. Du er nu traadt ind i den smukke Bolig, hvor Salens Sølvtag bæres af gyldne Støtter, og hvor han bor, der jævner alle Trætter; — gid du dèr maa se den smukke Sommer komme over Danmark, som vi jo alt har set Forbud paa, og som du aldrig har tvivlet paa kom med Guds Hjælp og hvad du kaldte vor „urimelige Lykke“!

Jeg har ingen Ting duet til i Sommer, men det er mig intet nyt — jeg plejer kun at bestille noget i Stuen, naar det lysner i Kakkelovnen og sner paa Ruderne — ellers er her alt for kjønt til at sidde inde. Nu vil dog Sorø snart tabe sin idylliske, klosterstille Karakter. Her er alt slaaet en bred Alfarvej over Enden af Søen, og naar nu Jærnbanen bliver færdig, vil jeg daglig kunne se Dampen og høre den stygge Piben, hvormed det travle Dagliv bruser gjennem Verden. Det er jo i sin Orden og hører til vor HoldenSkridt med Tiden, men det er ikke efter min Smag. Akademiet og min Bolig, med de andre paa dets Grund, kommer dog til at ligge som en lille afskaaren Ø mellem Klosterporten og Søen, som den store Verdensstrøm bruser rundt og tæt om. Af og til vil den da bringe os gode Venner. Det vil jeg glæde mig til. Men vil du se det gamle, rolige Sorø, maa du komme i Aar eller ad Aare. Til Foraaret haaber jeg at besøge dig og dine. Kjærlig Hilsen til dem og dig fra os begge her!

Din hjærtelig hengivne Ven
B. S. Ingemann.