Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1854-05-18)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 18de Maj 1854.

Kjære Grundtvig!

Lykke og Velsignelse med den lille Frederik Lange! Vor-Herre give ham Magt til at gjøre Fyldest for Navnet! I hvilken Retning han tager Fart, vil jeg ønske ham Faderens og gamle Saxos grunddanske Aand og den snilde, elskværdige Moders Hjærte for den Aand, ogsaa hvor den svæver over graanet Isse. At din Kone hærer Lange - Navnet, vidste jeg ikke, og „de tre Roser“ vèd jeg ingen Besked om; men jeg tænker, der staar noget derom i dine Roskilde-Rim eller Roskilde-Saga, som jeg skal eftersøge.

At jeg ikke dette Foraar flk de gode Venner i Kjøbenhavn at se, var en Streg i min Regning; maaske drive vi det [saa vidt] til Efteraaret. Det vil vist vare en Tid, inden jeg faar Armen i Stand; den plager mig især om Natten, medens det er et rent Kunststykke at faa den lagt i en Stilling, der tillader Hvile og Søvn. Jeg er, Gud ske Lov, ellers hjærtefrisk, og er glad ved, at jeg kom fra det med helt Hoved og uden at bryde noget Lem.

Hils min „gode Veninde ved Siden af dig“ ret hjærtelig! ligesom du med hende paa det venligste hilses fra min Lucie og mig.

Jeg vil snart gjennem Reitzel sende dig en ganske lille Bog 1) , som jeg gjærne vilde have givet noget mere af Folketonen, end hvad der maaske kun hist og her lykkedes mig. Det er min Opfattelse af vor Børnelærdom i Luthers lille Katekismus. Det er i alt Fald min egen oprigtige Trosbekjendelse og min frie Udtalelse af, hvad Bønnen og Sakramenterne er for mig selv. Meget Kjætteri, haaber jeg, du ikke skal finde deri; men kun naar Læseren kan og vil læse s. 319 sin egen Tro og Bøn ud af Bogen, vil jeg være tilfreds med den. Den udkommer som et Forsøg i denne Udgave og kan siden, hvis den finder Indgang i Folket, blive lige saa lille som Børnebogen, hvortil den skulde være „Følgeblade“.

Nu Gud velsigne dig og alle dine kjære! Jeg haaber, din snilde Frue vil komme sig hastigere efter sin Nedkomst, end jeg kommer mig efter min — jeg mener den ned ad Trappen — ligesom Udbyttet ogsaa blev en levende Sjæl og i visse Maader et „Underbarn“.

Din gamle, trofaste Ven
B. S. Ingemann.