Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1854-07-17)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 17de Juli 1854.

Kjære, haardt prøvede Ven!

Du vil jo nok se et kjærligt Ord fra mig paa det døde Papir, siden jeg ikke i disse Sorgens Dage kan være hos dig med levende Ord og Vennehaand. Efterretningen kom mig som et Lyn ved klar Himmel. Her var saa meget frisk Liv og nu saa ny en Livsglæde, at vor Tanke var langt fra, hvad der dog var Guds Vilje. Han, som gav dig Kæmpekraft saa længe, vil heller ikke nu nægte dig Styrke til at bære dette Hjærtesorgens store Kors som hans gamle, trofaste Discipel, hvem han tidlig lærte Ordet: ske ikke min, men din Vilje!

Ingen har vist set og kjendt din kjære, kjærlige Veninde og din Lykke i det nye Liv, hun skabte om dig, uden nu ret inderlig at tage Del i den Sorg og det Savn, der blev dig tilskikket. Saa vel min Lucie som mig maatte hun strax blive kjær ved den Aand og det Liv, ved den Aabenhed og Elskværdighed, hvormed hun kom os i Møde. Gud glæde hendes Sjæl evindelig, ogsaa for den Glæde, hun har udbredt s. 320 om sig, og den Kjærlighed, hvormed hun hendroges til det Aandens evige Rige, hun nu helt tilhører!

21

Hun har givet dig Billedet af et nyt Ungdomsliv med paa den Vej, du har tilbage til Uforkrænkeligheden og den Glæde, ingen skal tage fra os. Gud styrke og velsigne dig og give dine brave, dygtige Sønner og din elskværdige Meta Velsignelse til at bringe Liv og Glæde tilbage i dit Sind og i dit Hus! — om end Savnet aldrig her kan og vil ophøre.

Min Lucie sender dig og alle dine den hjærteligste Hilsen, saa vel som

din gamle inderlig hengivne Ven
B. S. Ingemann.