Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Bernhard Severin Ingemann (1855-01-09)

Ingemann til Grundtvig.
Sorø. d. 9de Jan. 1855.

Kjære, gamle Ven!

Inden det nye Aar faar Dun paa Hagen og selv viser os, hvad det hærer i sit Skjold, er det nu blevet Trang for mig at sende dig en venlig Nyaarshilsen med hjærtelig Tak for dit trofaste Vennesind i saa mange Aar og med mine inderligste Ønsker om Guds Velsignelse over dig og dit Alderdomsliv, som vist ikke forgjæves blev bevaret og saa rigelig udrustet, saa vel med Bære- som med Virkekraft, i mange og svære Prøvelser. Af et Brev fra din frejdige Danefæ-Samler Svend har jeg faaet Bekræftelse paa, hvad jeg ogsaa af andre havde hørt, om den Aandskraft, hvormed du atter forkynder Ordet og arbejder, medens det endnu er Dag.

Hvad jeg i den sidste Tid meget har tænkt paa og gjærne en Gang vilde tale til Bunds med dig om — er den vist nok store, men dog vist ogsaa uendelig herlige Nat, som nærmest venter os, naar denne Verdens Daglys udslukkes, medens vi med alle de forudgangne Menneskeaander skulle forvente den allersidste og yderste Dags Morgen. Denne vor allernærmeste saakaldte Evighed, men som dog jo maa være Tid, medens den skal ende med en sidste Dag, synes mig nu langt betydningsfuldere og vigtigere, end de 3—4 Snese Aar, vi her kan leve, — og hvad Præster og Teologer siger os derom, er mig saa taaget og ubestemt. Dog herom, naar vi tales ved! Salmebogs-Revisjonen i Sommer bragte mig fornemmelig paa Tanken herom — og paa adskilligt andet dogmatisk, hvori vor Kirkes Opfattelse saa vel af det apostatiske Symbolum som af Skriften ikke fuldelig tilfredsstiller den aandelige Trang. — I min Konfirmatjonsgave har jeg udsagt, hvorledes jeg læser og forstaar Børnelærdommen i Katekismen; den lille Trosbekjendelse fra mig har du intet Ord talt til mig om, — enten den nu ikke har tiltalt dig, s. 323 eller du ikke har haft Lejlighed til at læse den. — Derom ogsaa, naar vi ses, maaske mundtlig.

I Brevskrivning er jeg bleven doven. Tidens Bevægelser tager jeg min Del i, uden at de dog gjøre noget Krav paa min Virksomhed. Anderledes med dig. Nu er du igjen i Rigsdagen. Jeg véd dog forud, at hvor enige man nu maaske end bliver med det nye Ministerium, bliver du det næppe. Vor-Herre lægge nu sin Haand imellem og gjøre, hvad der kan gjøres af vor Helstat!

De hjærteligste Hilsener fra Lucie, der med mig tilønsker dig al Velsignelse med det lille Alderdomsbarn. Hils de store!

Din
B. S. Ingemann.