Buntzen Gyllembourg-Ehrensvaerd, Thomasine Christine BREV TIL: Heiberg, Johan Ludvig FRA: Buntzen Gyllembourg-Ehrensvaerd, Thomasine Christine (1812-10-30)

Kjøbenhavnd. 30te Oct. 1812.

— — — Weyse var i Aftes ellers i ondt Humeur. Han havde nyelig seet sin gamle Inclinations Portrait, han havde dernæst læst: Bekenntnisse einer schönen Seele og de to Ting havde stemt ham bedrøvelig. Dine Breve gjorde ham veemodig. Din Ungdom, din Lyksalighed ved din første Indtrædelse i Verden, bragte ham paa Tanker at Verden var forbi for ham osv. som du nok selv veed. Han gik herind medens vi andre sad ved Theebordet, og spillede Een Sjelen s. 67ud af Livet : to hele Timer, troer jeg. Jeg gik ind til ham og sad længe herinde og snakkede med ham, men det lykkedes mig kun maadeligt at opmuntre ham. — —

Hvor dog den Scene af Marie Stuart har forekommet mig græsselig, og interesseret mig ubegribelig. Er denne Frue Schütz ikke Frue Händel, som Øhlenschläger har gjort et Vers til? — Hvor jeg ogsaa gjerne vilde see det! og Frue Staël! — og Amaranthen! og kort sagt, hvor jeg gjerne ogsaa vilde til Stockholm! Jeg har faaet saadan en Lyst dertil af dine Beskrivelser derover. Naar dine Breve ere komne saa er jeg overgiven den hele Aften. Onsdag og Søndag ere nu mine bedste Dage. Ogsaa Fredagen er god, saa begynder en nye Uge siden din Afreise. I Dag er det fire Uger, siden du reiste. Næste Fredag er den halve Tid forbi. Gud skee Lov! Gud bevare dig min egen Ludvig! og føre dig vel og glad tilbage til din stakkels længselsfulde Moder.