Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Andreas Frederik Krieger (1860-12-24)

Fra A. F. Krieger til Fru Heiberg.
[24. Dechr. 1860.]

Da jeg sidst sendte Dem et Par Ord, vidste jeg ikke, at jeg om Eftermiddagen vilde komme til at aflægge Vidnesbyrd om min Resignation, thi jeg havde endnu ikke faaet den Bedrøvedes Bøn. Jeg vidste lige saa lidt, at jeg idag vilde komme til at sende Dem medfølgende Gave, mit foreløbige Udkast.1 Det er ogsaa en underlig Gave; men Tilfældet har ligesom villet det, og saa har det vel Bet. Kun ville De, naar De engang læser dets mange Vilkaarligheder, erindre, at jeg fra først af havde tænkt paa at forelæse det i dets friske Skikkelse, med mundtlige Undskyldninger og Forklaringer. Men det er maaskee bedst, som det er gaaet, nu ligger det ganske i Deres Haand; jeg taler ikke derom af mig selv — i de første fjorten Dage.

Tillad mig at vedlægge de omtalte Artikler om Foersom og Søndagsforestillingen d. 17. Novbr., samt Gade eller Stue.2

Jeg veed snart ikke, om jeg ogsaa skal sende „Resultaterne“. Med dyb Børelse har jeg atter læst denne Artikel.3 Ja den er skrevet, ikke med Hovedet men med Hjertet. Det vilde være Synd, om dens Forfatter aldrig vilde vedkjende sig den. Disse to Sider sige Mere end Overskou’s to Hundrede. De ere dog for den, der kan læse, ligesaa veltalende, som et vist Portrait for den, der kan see. s. 4 Men det forstaaer sig, det gyser i En, naar man finder en saadan Perle — i Kjøbenhavnsposten; der kan selv Musens himmelske Røst ikke røre de Forstokkede.

Jeg ønsker Dem en mild — vemodig Juul, en saa mild — vemodig Juul, som muligt.

Gid De kunde hjelpe min stakkels Søster til lidt bedre Helbred!1

Deres hengivne
Fr. Krieger.

Juleaften.
Fru Etatsraadinde Heiberg.