Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1861-03-30)

d. 30. Marts 1861.

Paa denne Dag, hvis Minder opfylde mig med Veemod, ønskede jeg gjerne at glæde andre.2 Jeg veed, De er saa god med Glæde at modtage disse Blomster, malede i lykkeligere Tider. Heiberg var saa rørende at sige: „Af alle mig bekjendte Blomster-Malerier sætter jeg dette høiest.” Frøken Løwmand3 siger om dem: „De see ud, som om de vare malede af et uskyldigt Barn.” Denne Dom ønskede jeg, De vilde underskrive.