Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1862-02-14)

d. 14. Februar 1862. Aften.

Tak for det Tilsendte! Den stakkels Frøken Schwartz; jeg vilde nødig være bitter og hensynsløs mod hende. Jeg har oftere mærket, at den Artikkel i Ugentlige Blade har gjort et stærkt Indtryk paa hende.3 Det er Uret at skrive saa haardt, men hvem kan vogte sig for at gjøre Uret.

Jeg har hele Dagen siddet og slidt i Maria Stuart.4 I Morgen skal jeg paa en lang Prøve og veed da forud, at jeg ikke kan være mine Medmennesker til nogen Glæde den Dag. Jeg har saa smaat hele Dagen haabet paa et Bud fra Theatret, der sagde, at Stykket ikke kunde gaae paa Søndag, men Lykken har hidindtil ikke været mig saa s. 80god. I Morgen maa jeg nægte mig hjemme for alle for fremdeles at læse over til Søndag. Tænk med lidt Beklagelse paa mig. Jeg burde virkelig ophøre med at spille Co-medie, det er stygt at udøve en Kunst uden at have den rette kunstneriske Glæde, og hvor lidt har jeg dog heraf i denne Vinter! Skal jeg udføre noget lystigt, kunde jeg gjerne give mig til at græde, og skal jeg udføre noget alvorligt, kunde jeg gjerne give mig til at lee. Smerten er lige-stor i begge Tilfælde. Sagen er, at Virkeligheden optager mig saa ganske, at Illusionen næsten forekommer mig som en Synd. Dog nok herom.

Jeg sender Dem hermed lidt smaat Pilleri fra C.1 Det er ubehageligt, som han tager alt dette. Det seer jo ud, som om han troede, at man mistænkte ham. Det er jo stygt! Ja, ikke alle ere at modtage Tjenester af, som De! Hvor maa jeg dog være Dem taknemmelig, og jeg er det tilvisse min kjære Ven! Taknemmeligheden mod Dem er som en kjær Leeg, mod saadanne som C. et tungt Tryk, man aldrig kan kaste af sig.

Paa Mandag er jeg vel saa træt, at jeg maa hvile, indtil jeg om Aftenen skal til den kedsommelige Lystighed. Paa Tirsdag kan De vel indsee, at det er Deres Pligt at komme til mig ovenpaa alle mine Gjenvordigheder. Indtil da lev vel! Lad mig høre lidt fra Dem skriftligt, for at jeg kan vide, om De har det, som det ønskes af Deres

hengivne
Veninde.

Jeg længes efter at høre Dem læse noget mere om Mennesket.2