Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1862-03-28)

Fra Fru Heiberg til A. F. Krieger.
Fredag Aften, d. 28. Marts 1862, i Sengen.

Tak for de tilsendte smukke Billeder! Det gaaer mig, som andre Børn, for at jeg skal have den rette Nydelse af dem, maa en Voxen vise mig dem og forklare mig s. 92 deres Betydning, jeg venter derfor paa Deres Komme for ret at tilegne mig dem.

Mennesket spaaer, Gud raader. Jeg har det ikke værre, men heller ikke bedre end igaar, og har ikke Lov til at staae op i Morgen, saa det lovede Aftenbesøg maa jeg finde mig i at opgive. Jeg haaber dog kun endnu i et Par Dage at skulle nyde Sengens Behageligheder, et Behag, som unægtelig tager af for hver Dag, der lægges til. Jeg er hjertefrisk, spiser som sædvanligt og har ingen Feber, nyder ingen anden Mediciin end Taalmodighed, jeg vil ikke haabe, at jeg skal nyde saa meget heraf, at den til-sidst bliver bitter.

Jeg har atter i Dag læst et Par spanske Comedier. Hvilken Forskjel paa Livet i Spanien paa de Tider og vort nuværende borgerlige Liv! Naar en Bival i Kjærligheds Forholdet i vor Tid høist vilde skjælde sin Rival ud for en Laps, en Nar, da gjennembores Rivalen i Spanien som det eneste Svar der er ved Haanden. Kaarden taler istedet-for Tungen, og unægtelig er dens Tale kraftigere og virksommere end alle Ord. Forunderligt nok, at imedens Yttringerne i Kjærlighedskampene ere saa kraftige, forekommer det mig, at Kjærligheden selv er blegere, flygtigere, mindre dyb end hos os. Man binder, løser, skifter Gjenstand med en saadan Hurtighed, Lethed, som om det Hele var en Leg kun bestemt til at vare et flygtigt Øieblik. At læse „Calderon” i Prosa, som jeg gjør, er vel unægtelig det Samme, som om man vilde læse Texten til Don Juan uden at kjende Mozarts Musik hertil. Det er i Grunden skammeligt! Men hvad alle disse spanske Forfattere dog have for en Opfindsomhed! Man har Stof til tre Stykker, naar man har læst eet af disse.

Jeg tænker meget i disse Dage paa, hvorledes Udfaldet af Andræs og Deres Kamp vil ende.1 Tak for at De underretter mig om Gangen i denne Sag. Gid De maa faa den Glæde, at det ender til Deres Tilfredshed. God Nat! Bevar i venlig Erindring

Deres hengivne
Veninde.