Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1862-05-31)

d. 31. Mai 1862.

Jeg svarer Dem i Dag paa Deres Brev igaar, thi jeg var saa betaget i Aftes, at jeg maatte skynde mig i Seng Kl. 10. Det var en suur Dag igaar; jeg befandt mig ilde hele Dagen og blev dertil fra Morgen til Aften plaget af Knusere og Knuserinder, ja der er visse Dage, der ere udseete til vor Plage i den Retning; det er vel en naturlig Sympathi, at slige Plageaander beslutte at overfalde En paa samme Dag. I Dag lader det til, at jeg har det noget bedre. Takket være alle Guder, at Saisonen slutter i Aften, og det med et Bal og med „Beskjærm vor Konge store Gud” — for al Galskab, burde føies til. Og nu til vore Forretninger.

De to Breve ere jo temmelig ubetydelige fra Heiberg til Hansen og Frue, men fra det smukke Synspunkt, hvorfra De seer dem, kunde det vel forsvares, at de bleve optagne.1 Jeg var med til Hansens Jubilæum. Det rørte Heiberg og mig at see det gamle Ægtepar blive gjenviede i den smukke Kirke, hvor vi i 1831 stod for dette samme Alter. Jeg tænkte hiin Dag med Glæde paa, at ogsaa vi to endnu engang skulde drage til Slangerup til vort Guldbryllup. De to eneste Gange jeg har seet Slangerup Kirke var saaledes til Bryllup, den tredie Gang i samme Anledning var det ikke Himlens Villie, at jeg skulde komme der.

Hvad Uddraget angaaer af Brevet til Fru Kellermann, da maa De om, hvorledes det lod sig gjøre, og derfor sender jeg Dem Brevene tilbage.2 De seer, De har en daarlig Hjelp i mig. „Elverhøi” er først ude Kl. 11, eller rettere sagt jeg kan først være hjemme til den Tid; vil De nu ulei-lige Dem til mig efter Forestillingen i den natlige Time, da haaber jeg at være saameget ved Kræfter, at jeg kan tale ordentlig og sammenhængende med Dem. Paa Onsdag har jeg lovet Tillisch at spise hos ham med Børnene, og hvis Veiret tillader det, at kjøre ud med dem efter Bordet. Saaledes er Mandag ogsaa optaget. Har De altsaa Mod til det natlige Besøg da kom.