Danmarks Breve

BREV TIL: Johanne Luise Heiberg FRA: Andreas Frederik Krieger (1862-07-31)

Fra A. F. Krieger til Fru Heiberg.
Kbhvn. 31. Juli 1862.

Idag modtog jeg da Deres venlige, rige Brev af 28. d. M. Tak for Templet2 og for Erindringerne fra Deres Morgen- s. 132 vandringer, Tak for Deres Venskab, for det gode Sind, hvormed De tager til Takke med mig, som jeg nu engang er bleven. Jeg er, som sagt, bange for, at mine Breve kun daarligt kunne taale at læses næste Morgen ved Skovkilden, men det maa nu være paa Deres Ansvar; læs dem fremdeles mildt og overbærende, og husk paa, at de ere skrevne, fordi jeg længes efter Dem. Ja, det er sandt, at Franskmændene ikke have noget Ord, der tilfulde svarer til Ordet „Længsel”; deres „regret” er snarere „Savn”; „blaa Savn” eller „blaa Sukke” bliver noget helt Andet end „blaa Længsler”. Og det er sandt, at jeg i min „Læges” Fraværelse Intet faaer udrettet herhjemme. Det begynder nu og at blive varmt; i hele denne Uge har det været smukt Veir, og det støver nu mægtigt paa Strand-veien ved mindste Pust. Jeg har derfor i disse sidste Dage været urolig som Fuglen, der skal til at flyve ud; jeg giør imorgen med Gram, Brock, Worsaae og maaskee En og Anden endnu af Thorbækbjergets Jurister en Udflugt til Skaane paa et Par Dage, (jeg kommer hjem paa Søndag eller Mandag);1 i Slutningen af næste Uge, ventelig Fredag d. 8. August, reiser jeg til Fyen eller til Slesvig; jeg beder Dem derfor paa de Breve, De afsender efter dette Brevs Modtagelse efter mit Navn at tilføie Adr. Hr. Boghandler Hegel. (Jeg vedlægger til Overflod et Stykke Papiir med den fulde Udskrift; De maa gjærne smile ad min overdrevne Nøiagtighed, men De vil deri faa et Beviis paa, hvor nødig jeg vil, at det mindste Ord fra Dem skal forhales, endsige forspildes, inden det naaer mig.) Paa denne Maa-de vil jeg hurtigt faae dem, saalænge jeg er paa Øerne; i Midten af næste Uge skal jeg betimelig fremføre min Bøn om et andet Afsendelsested.…