Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: ukendt (1862-08-07)

Marienbad, d. 7. August 1862.

Jeg har i de sidste Dage flere Gange villet skrive til Dem men bestandig opsat det paa Grund af — med Skam at tale om —, at jeg i nogle Dage ret har lidt af Mismod. Maaskee den fæle Schlamm har Skyld heri, i det mindste paastaae alle Andre her, at disse Bade have den Virkning. I en saadan Stemning skal man ikke skrive, i det mindste skal jeg ikke, thi jeg gaaer da let for vidt i mine Yttringer; uagtet dette Mismod endnu ikke er ovre, vil jeg dog nu skubbe det tilside og igjen lade høre lidt fra mig.

Fra Fru Martensen har jeg havt Brev, hun skriver, at hun har det i Sommer, som om hun var i Paradiis. Uagtet, det veed Gud, at jeg af Hjertet glæder mig over hendes Lykke, saa gjøre dog slige Ord en besynderlig veemodig Virkning, naar Eens egen Stemning er saa modsat. Martensen føler sig saa lykkelig paa Bornholm og er det raskeste, han i lang Tid har været. Hun udtaler sig i de stærkeste Udtryk om Treschows Opførsel og siger, at Martensen i de sidste Dage, forinden han reiste, ikke tænkte og talede om Andet.1 Jeg kan vist med det første vente et bistert Brev fra den gamle Herre, thi han har vist følt sig meget saaret og fornærmet ved mit Brev. Vi faae nu see! …

8. August.

Det falder af sig selv, at hverken De eller jeg taler til Nogen om, at vi mødes, efter al Sandsynlighed i München. Det er et Tilfælde, som fører os sammen, at det ikke er saa, er en lille Hemmelighed imellem os. Jeg saae helst, at De tog ind i de Fire Aarstider og jeg i Hotel Haward. Skulde jeg ikke blive modtaget her, skriver jeg strax et Par Ord og lægger ind paa Posthuset, poste restante, for at s. 136 underrette Dem om, hvor jeg er at finde. Er det ikke saa-ledes rigtigst? Jeg haaber, at dette lille Münchener Ophold skal sætte Liv og Levnet ind i mig igjen. Hvad videre man kunde ville foretage, kan jo, som De siger, aftales paa Stedet.…