Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1862-08-19)

Marienbad, d. 19. August.

Igaar modtog jeg Deres Rrev fra Slesvig. Tak fordi mine Ord stemmer Dem til Mildhed, det kan vel behøves, naar man er i Slesvig, i det mindste af og til.…

… Hebbels nyeste Værk „Die Nibelungen” har jeg nu seet lidt i.1 Min Remærkning …, at dette Emne umuligt kunde være dramatisk, stadfæster sig ved Læsningen. Den egentlige Handling foregaaer derfor altid bag Scenen og bliver da fortalt gjennem de handlende Personer, det bedste Reviis for, at min Remærkning var rigtig. Hebbel er s. 139 forresten et Talent; det vidner ogsaa hans tidligere Arbei-der om, men, han er af de Fugle, der flyve, fordi de have faaet Vinger, ikke af dem, der have faaet Vinger, fordi det var deres høiere Bestemmelse at flyve. Jeg har seet Manden her ved Marienbad for nogle Aar siden, han saae ud, som om han var trukket op gjennem en Flaskehals, saa tynd, saa blodløs, saa blegsotagtig forekom den hele Skikkelse mig. Saaledes maa en Digter ikke see ud. Maaskee hans Blod nu er blevet rødt paany af Glæde over den Lykke, hans sidste Værk synes at have gjort.

Jeg forstaaer godt, hvormeget der maa bevæge sig i Deres Hoved og Hjerte ved at opholde Dem paa den Plet af Jord, der i de sidste 12 Aar har opfyldt Dem med saa megen Varme og Begeistring. Lykkelig den, der har Noget, der kan bringe hans Hjerte til at brænde, og af al Kjærlighed er vel Fædrelandskærlighed den ædleste og reeneste. Skulde man med et Ord betegne, hvad Pøbel vil sige — sagde engang Heiberg —, da er det de Mennesker, der ikke vide eller have Fædrelandskjærlighed. For Dem, min Ven, der saa troligt og udholdende har ar-beidet i vor Sag i disse 12 Aar, maa dog ogsaa mangen en glad Følelse opstaae ved at befinde Dem, hvor De nu er, eller rettere sagt, hvor De har været i denne Tid. Tænk hvor lykkelig vi dog har været i denne Krig, og hvilke Følger den har havt for os! At saadanne Følger maa betales dyrt med ædelt Blod er uundgaaeligt; det Bedste maa betales med den høieste Priis, men beklage de Faldne, hvis Liv har hjulpet til at vinde dette Bedste, kan man ikke; hvor manges Liv have et saadant Resultat? Lidt før eller lidt senere, derpaa kommer det ikke an, naar kun ikke Livet, medens man har det, gaaer hen uden at have havt Betydning og Udbytte for sig selv og Andre. Schiller siger: sætter du ikke Livet ind, da vil Livet aldrig vindes. Læssøe gjorde dette, og vi vil haabe, at et bedre, høiere Liv herfor nu er hans Løn.1…

… Ofte maa jeg lee over den Fart, som mine Tanker af Fædrelandskjærlighed tage. Jeg har tidt ønsket, at jeg af Forsynet var bestemt til et Redskab til at udføre Et eller Andet til Fædrelandets Nytte; jeg bilder mig da ind, at jeg vilde have Mod og Kraft til at gjøre det Utrolige, og har da til andre Tider med Skræk tænkt paa, at dette Mod og denne Kraft svigtede, naar Øieblikket kom. Forsynet har s. 140 ikke sat mig paa saadanne Prøver, fordi det vel kjender mig bedre, end jeg kjender mig selv; havde det kunnet bruge mig, var jeg vel nok blevet brugt. Jeg har dog bestandig, jeg kan ikke andet, et godt Haab om vor Sags Tilendebringelse. Gid det her maatte slaae ind, hvad Heiberg altid sagde om mine Forudsigelser, at jeg var en Hex, hvis Spaadomme gik i Opfyldelse. …