Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1862-12-25)

d. 25. December 1862.

Vedels var hos mig i Dag og tog med stor Venlighed imod at samles med den begyndende Klub paa Løverdag Aften; Begyndelsen lader jo saaledes til, at der er Lykke ved det nye Foretagende.

Tak, fordi De atter vil læse for mig! Jeg vil gjerne høre, hvad Hjort skriver om Baggesen.1 Er det muligt, at den Jesper Oldfux tør tale om B.s eller andres Uridderlighed? Saadanne litterære Posekiggere har dog en stor Uforskammethed, som nok kunde behøve Bevselse.

Tak, for at De med et barnligt Sind deeltog i min Barnefest! De skjønne Ord, hvormed De slutter Deres Budskab for i Dag, tør jeg ikke tilegne mig; kun naar man seer med Deres Øine, hører med Deres Øren, kan mit fattige Hjem have et saadant Udseende som det, Deres Godhed i Dag udtaler.

Jeg var i Kirke i Morges og hørte den gode Fenger.2 Det gjør mig ret ondt, at det rimeligviis er den sidste Juul, at jeg besøger vor Frelsers Kirke; Aastedet ligger saa langt fra det gode Christianshavn, noget ganske Nyt vil begynde for mig i 1863 ogsaa i denne Henseende. Fenger sagde i Dag: „Hjelp os Gud til, at vi ikke slipper Haabet og Glæden,” hertil sagde jeg i Stilhed et hjerteligt Amen. Jeg vilde saa gjerne høre Martensen i Morgen, men vover det ikke af Frygt for at forkjøle mig til i Morgenaften; det kan knibe nok alligevel med at gaae paa Bagbenene og være ung, munter, og om muligt, lidt indtagende, for at man ikke altfor meget skal beklage den gode Hammers Valg.3 Jeg pyntede engang en ung Skuespillerinde; efter megen Anstrængelse udbrød hun tilsidst: „Lad det nu være nok, de veed jo Alle, hvorledes jeg seer ud.” Disse Ord falder mig ofte ind til min Trøst med Hensyn paa mig selv. De s. 161 veed det jo Alle, men Ulykken er, at uagtet de veed det, har man en Følelse af en vis ubillig Fordring til dog at ville overraskes ved at see det maaskee altfor tidt seete. Lad mig nu see, at De gjør en Undtagelse i Morgen og ikke kræver for meget Nyt af det Gamle.1

Fra 1863 findes i alt 95 Breve fra Fru Heiberg til Krieger. En Del af dem handler kun om Smaating, og de er her helt udeladt. Fra Begyndelsen af Juli til henimod Slutningen af August var Krieger paa Rejse i Sverige og Norge, og mange af Brevene fra denne Tid er meget lange; de er paabegyndte den ene Dag og fortsat en eller flere Dage. Overskrifter og Underskrifter er her i Reglen udeladt; „Min kjære Ven”, „Deres inderlig hengivne Veninde” lyder de som oftest.

I Foraaret 1863 blev Fru Heibergs ny Villa i „Rosenvænget” færdig, og li. April flyttede hun fra Søkvæsthuset dertil.

Kort Tid efter, at Fru Heiberg var flyttet til Rosenvænget, dukkede den Plan op mellem dem, at Krieger skulde bygge sig et Hus derude i Nærheden af hendes. Beslutningen herom toges, og inden Aarets Udgang var Boligen under Bygning.