Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1863-02-04)

d. 4. Februar 1863.
Aften.

Min kjære Tilflugt!

… Tak for Dagbladet!1 Hvorfor man gik afveien paa Gadehjørnerne for Hostrups Stykke i Heibergs Tid, hvori det blev fortrinligt udført, og nu glæder sig over dette Mesterværk, er svært at forstaae, thi at det gik ofte, forpligter jo Ingen til at møde, endskjøndt man skulde tro, at hvis dette Stykke har den Virkning, at „Brystet udvider sig som paa Vandringen igjennem en frisk sommergrøn Bøgeskov med dens milde Luftning og dens bløde Afvex-ling af Lys og Skygge”, at man da ikke vilde gaae afveien for det, om det end opførtes hver Aften. Det er dog et B. af en Karl denne grimme Ælling.2 Det er dog godt, at hans historiske Kundskaber naaer til Heibergs Tid, thi for det meeste er Alt hvad han taler saa ungt, som om han var født igaar. Han er saa glad hvergang et Stykke faaer en ny Besætning, thi saa kan hans Viisdom og Indsigt komme til Orde. Lessing siger et Sted3 til en saadan Herre:

s. 167 „Nur Neues liebest Du, nur Neues willst Du machen.

„Du bist, mein guter Wesp, sehr neu in allen Sachen.

God Nat! Hvis Politikken tillader det, seer jeg Dem maaskee lidt i Morgen Aften.